Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juli 2025
Og hendes Blod var som Natten og Dagen, vildt og uskyldigt Otte bøjede sig blændet af hendes Glød, han skræmmedes ind i sig selv og mindedes Ane Mette. Men jo mere dødelig sorgfuld han blev, des rigere straalede Susannas Følelse, Fryd og Ængstelse, hun blev lyksalig ved denne lyssky Smærte, hun elskede ham, fordi han tav og havde Øjnene fulde af fremmed Fortvivlelse.
Hoff tav lidt. "Skaal, kære, det er god Champagne." "De kan ikke mene alt, hvad De siger," sagde William. "Aa jo, det meste, og det er allerede galt nok. Men saa er det ogsaa saadan en dejlig Hvile at omgaas de Mennesker.
De tav igen, og Herluf rejste sig: Du maa ikke tale mér nu, sagde han; Erhard holdt ham ikke tilbage. -Saa sér jeg dig maaske ikke mer, sagde han og saa ham ind i hans Ansigt før jeg rejser. -Farvel du, hviskede Herluf. -Farvel og hils de andre, sagde Erhard ganske sagte. -Ja naturligvis jeg skriver, sagde Herluf. -Ja Tak. De saa ikke mer paa hinanden, og Herluf gik.
Gamle Lind blev meget rød og tog Piben af Munden, men saa betvang han sig og tav lidt. Var du osse denne Gang ude at køre med din Fader? sagde han langsomt. Ellen forstod. Nei. Hendes Stemme var rolig det var for koldt, lille Bedstefader. Nogle Maaneder ind i dette Aar just som Ellen havde fyldt tretten Aar, døde Madam Lind.
Hun tav, med de stirrende Øjne ud i Luften, til de vendte hjem. ... Hun blev borte otte-ti Dage. Asta syntes, hendes Væsen var næsten endnu mere ængstende og forskræmt, da hun kom tilbage.
-Han føler vist ingen Sorg, sagde Ladyen og han er ikke desillusioneret, for, hvad der hedder Illusioner, var ganske sikkert allerede fortæret af hans Forfædre. Hun tav lidt, saa sagde hun: -Snarest vilde jeg sige, at han hørte til les désinteressés . Livstingene er ligesom visnede bort for ham til lutter Ligegyldigheder eller Latterligheder eller noget, der vækker hans Forbavselse.
Himlen begyndte at blive rod bag ved det gamle Taarn. Flyv, Fugl! flyv over Furesoens Rislen. Kaerlighed kalder dig hjem; saet dig nu kont mellem Lovbuskens Hvislen, syng saa din Kaerlighed frem! Kunde, som du, jeg i AEtheren svomme, ved jeg nok, hvor gik min Flugt; jeg kan i Lunden kun sukke og dromme, det er min Kaerligheds Frugt. De tav.
De har jo kendt hinanden fra Børn. -Men saa forelskede Fritz sig jo i Stella og saa rejste Harriette ned til Tanten i Wien og giftede sig med Marschalen. Grevinde Schulin tav et Øjeblik: -Og nu kommer hun tilbage og ser, hvordan det er gaaet. -Hvordan er det da gaaet? sagde Baronessen, der, uforstaaende, havde bøjet Overkroppen helt frem.
-Ja, sagde hun og lukkede med ét sine Øjne: -Hvorfor skulde det vel blive anderledes? Begge tav ved Siden af hinanden, mens Vognen kørte frem gennem Gaderne, til den holdt og Marschalinden steg ud. Moderen blev siddende i Vognen. De tunge Laag faldt halvt ned mod hendes smerteligt stirrende Øjne. Fru Harriette kom tilbage og de kørte igen, da Moderen halvt raabte: -Dér er Hans.
De holdt Hovederne halvt fremstrakte, just paa samme Maade, og de langsomme Ord kom i samme Tone. -Jo, jeg mener, saadan af Livet, sagde Karl. De tav paany og hørte kun Kullenes Fald. -Eichbaum nu maa De gaa. -Ja, sagde Karl: om to Minutter. Egentlig elskede han jo aldrig at rejse sig fra et Sted, hvor han sad.
Dagens Ord
Andre Ser