Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juli 2025
Saa tav de en Stund paa ny. Karen lukkede igen sine Øjne; og Kaninen faldt i Tanker og lod af og til sine smaa, magre Fingre kærtegnende glide hen over Babys Haar. Syng lidt, hva'? bad den lille. Jeg kan ikke synge .... Jo, den om Dronningen!
De holdt begge op at lé: Mathilde, vilde han sige men tav og blev kun staaende. Hun stod som forstenet, stirrende rundt om sig i Stuen, der lignede Valpladsen efter en »Tagfat«, som søgte hun, Hjælp eller Flugt før hun mekanisk lod Hænderne synke.
"Hvorfor lo De før?" han bøjede sig lidt frem imod hende, sagde derpaa sagtere: "De vidste jo godt." Hun gav sig til at nynne. "Kan jeg ikke faa det Digt at læse," spurgte hun. "For at le af det?" "Nej Høg." Hun drog Aanden dybt, og da hun tav, syntes han, Tavsheden var endnu tungere end før. Han flyttede sig uroligt: "Her er tung Luft," sagde han.
-Hun er gift Gud ske Lov.... -Gud ske Lov? -Ja man synes dog altid, man havde et Ansvar naar hun nu, #der#, sad hen.... -Det kunde De da ikke gøre for.... Katinka tav lidt: Om hun holdt af Dem. -Hun #holdt# af mig, sagde Huus, det véd jeg nu. Katinka rejste sig. Har hun Børn? sagde hun, de var atter et Stykke henad Vejen. -Ja en lille Dreng. De talte ikke mer, før de kom til Estraden.
Taffeluret paa Spejlkonsollen inde i Dagligstuen slog. Den gamle Frue talte Slagene: Tolv! sagde hun klagende Nu er Klokken tolv , Far; og jeg har endnu ikke lukket et Øje! Øff ...! lød det fra den anden Hovedpude Da si'er Du da sæl, at Du ikke hørte, at jeg var oppe før! Fru Thora tav fornærmet.
Da nikkede Sigrid men saa ikke paa ham. Han fik et nedslaaet Udtryk, tav. I det samme lo Sigrid, og hans Ansigt vekslede. Han bøjede sig henrevet og begyndte at fortælle saa inderlig om sine Skatte. Hun skulde have alle de lødige Halsringe, alle Ædelstenene, funklende fra Jordens Skød, friske som de kom fra deres Hvile i den sorte Muld.
-Her er ogsaa et Par af Hestene, sagde han og gik endnu nogle Skridt, mens Ida fulgte. -Ja, sagde hun. Og begge tav, mens de blev staaende, kun et lille Nu, foran de to Billeder, som vist ingen af dem saá, indtil Karl sagde: -Ja, saa kom vi afsted. Og han lukkede Døren bag dem. Søstrene var blevet staaende i den halvmørke Spisestue.
"Ja, det er blevet slemt Vejr," der var det samme brudte, udslukte i Lyden, han tav lidt: "Det fryser ogsaa." De sad igen stille. Sofies Taarer faldt én for én ned paa Servietten, hun sømmede. Lige paa én Gang virrede Nina med Hovedet og tog Lommetørklædet frem for at pudse Næsen. William havde rejst sig og gik frem og tilbage paa Gulvet. Tilsidst drejede han rundt og gik hen imod Døren.
Han kom til at tænke paa sin Søster, og megen Medlidenhed havde han med hende, nu da de havde dræbt hendes Mand og Forsørger; og han brød ud i høje Veklager over Ilisimartoq og begræd hans Død. Men Igsiavik, hans Broder, gik hen til ham og sagde: „Og saa dræber vi dig, hvis du ikke straks holder op med dine dumme Veklager.“ Da tav Isângassoq, thi Igsiavik var hans ældre Broder.
Qvam tav lidt: -Og det vilde jo være lige drøjt nok, sagde han, om man ikke en Gang havde Lov til at vælge Vaabenet. -Men er det ikke sandt? sagde Ida. -Ja, det er Spørgsmaalet, sagde Qvam. Og lidt efter tilføjede han, idet han forandrede Stilling: -Det var jo ogsaa rart nok, om man vidste, hvilken Rubrik man var kommen til Verden for at hjælpe at udfylde.
Dagens Ord
Andre Ser