Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
Mikkel tav forbløffet og næsten velgjort ved den korte Afgørelse. Senere hen paa Dagen talte Thøger om den Slags Ting. Han troede ikke paa noget, for han havde ingenting set, der var aldrig noget kommen ham for nær. Men det var usundt at gaa ude om Natten man skulde aldrig byde sig til. Ikke at Mikkel troede paa noget heller, forsikrede han.
-Det er nu som Fritz si'er, det er alligevel godt med de "nye Bøger". Det er dog ligesom de lærer En bedre at indrette sig. -Hvordan? -Med Livet, svarede Olivia, der blev ved at se ind i Lampen. De tav lidt begge to. Saa sagde Ida, foroverbøjet i Stolen, og saá ind i Væggen: -Men er Livet egentlig ikke saa ligefremt? -Ja-a....
-Og Gud véd, hvad de saá ved ham? -Saá og saá? Det var Moderen, der talte: -Bierne, Tine, fornemmer, i hvad for Blomster der er Honning. -Ja, maaske. -Der var vel Elskovsstof i ham, sagde Moderen, og hun tav lidt, før hun sagde og saá hen for sig: Og ikke andet. De blev ved at gaa: Kommer I Børn, sagde Moderen.
Det var aabenbart, at denne Behandling generede ham i høi Grad: han tav virkelig hver Gang snarest muligt. Men ogsaa mig generede den; hvor pinligt det end vilde have været for mig at blive Vidne til en kjærlig Fortrolighed imellem dem, saa snørede det dog Hjertet sammen paa mig at se deres ulykkelige Forhold afsløret saa aabenlyst, og jeg forstod ikke, at hun vilde gjøre det selv overfor mig.
Hendes Højhed fór sammen. -Nej, sagde hun sagte. Josef Kaim rakte Hendes Højhed Sceptret. Tak, sagde han. Hm ja det er sært med saadan gamle Ting.... Hendes Højhed skælvede, da hun berørte Sceptrets kolde Guld. Hendes Ansigt var saa blegt i Mørket. De tav lidt. Derinde havde Komikeren vist igen gjort sin Bevægelse. -Jeg vil ønske Dem al Lykke, Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed; hun gik et Skridt frem.
Hvorpaa de tav videre haardnakket, ubrødeligt, nidkært, indtil Uret slog elleve, og man rejste sig for at gaa hver til sit ... Men i Aften lagde Fru Rositta i Stedet for straks at sige Godnat, sine Arme om Gemalens Hals, smilede stille og sagde: Saa gik da den Dag til Ende, Isidor! Hvormange af samme Surdejg tror Du, at vi endnu har tilbage? Mange! sagde han Uhyre mange! Det var kedeligt ...
Ladyen tav et Øjeblik, saa sagde hun: -Det er vel Tingen, at for ham er alt blevet Krigen med Kina. Moderen rakte Kopperne rundt. Saa sagde hun stille: -Maaske elsker han eller har han elsket. Ladyen svarede: -Jeg tror det ikke, ma chère. -Der er i alle de store Lande sælsomme Mennesker, hvem Kærlighedens hvad skal jeg sige? rent fysiske Side indgyder uovervindelig Modbydelighed.
Saa rejste hun sig og gik ind i Sovekamret. -Tak, sagde Katinka. Hun laa lidt. -Ja, sagde hun ganske sagte. Hvor Livet kunde være smukt. Agnes lagde sig ned ved Sengen. De laa stille, begge to, i Mørket. Katinkas Haand gled hen over Agnes' Haar. -Agnes, sagde hun. Der skal ikke tales over mig.... -Katinka dog.... -Bare bedes, sagde hun. Hun tav igen. Agnes græd sagte.
Læreren faldt hen og glemte Teksten, stirrende ud i den lyse Gaard, og mens han tav, og Duksen som evindeligt befølte, frem og tilbage, det tætte Udslet paa sin Pande, hørte man ikke andet end Bænkenes stadige Smaaknirken under de urolige Ben. -Naa hvor var vi, Læreren vendte sig mod Duksen, der fik Hænderne ned med et Ryk.
Rottbøl pegede fortvivlet over mod Lurvadt: Hun har ... peb hun hun har ... taget ... den Basse ... jeg ... jeg helst vilde ... ha' ...! Værsgod! sagde Lurvadt og rakte hende »Bassen«, som der kun var bidt én Mundfuld af her er den. Og ti saa stille! Og Rottbøl tav øjeblikkelig og kastede sig graadig over Chocoladen og Brødet.
Dagens Ord
Andre Ser