United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !
"God Nat," sagde han. "Gaar Du?" Tonen var angst. "Jeg gaar," William mumlede, "ud at se til Gerson." "I det Vejr ", men Broderen svarede ikke og lukkede Døren. Det var Snefog og blæste saa stærkt, saa man næppe kunde komme frem. William stred ned ad Bredgade mod Stormen, men Sneen slog ham i Ansigtet, saa han slet ikke kunde se.
Ikke mange Uger efter at du havde været hjemme og set ham, saa kunde vi bære ham ud. Det er vel tolv Aar siden nu. Ja han var gammel. Mikkel tav. Fluerne summede og løb paa det skurede Bord. Jeg havde knap tænkt, du skulde komme indom vor Dør mere, lo Niels og undgik Mikkels Blik. Men pludselig saa han grebet paa Broderen: Vi to bliver ogsaa gamle. Mikkel vendte i Tanker Ansigtet opad og nikkede.
Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der på ethvert Sted påkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn: Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Nina svarede ikke straks, men lidt efter løftede hun roligt Hovedet og saá paa Broderen, mens hun sagde: "Tror Du, Mo'r vilde synes om, at Du læste i den Bog?" William havde ikke ventet dette Spørgsmaal. "Du tror det ikke," sagde Nina og saá atter ned. Men lige med ét fløj Broderen ind imod hende, og i Raseri slog han hende paa Øret, saa det klaskede. "William!" raabte Nina, næsten angst.
»Saa for Pokker!« Han rynkede Brynene og truede ad Broderen. »Har Du nu ogsaa stjaalet min Tegnebog?« »Den ligger i mit Skrivebord. 1ste Rum til venstre,« var Stanton godmodig nok til at svare. »Og Nøglerne?« »Her!« Den mystiske Broder lukkede hurtigt Skuffen op og fandt nogle Sedler i Pengekassen.
Dørene var løftede af Hængslerne, saa man havde Blik gennem alle Stuerne, og for Vinduerne var der allerede hængt Lagener. Det mørknedes ude, Juleaften begyndte. En sidste Gang gik Konen derover med sin Broder og betragtede deres tolv Gæster. »Mon der skulde komme flere,« hviskede Broderen. »A vil da ett haabe det!«
Saa løb han ned til Husene igen, løftede sin lille fireaarige Broder op til sig, kyssede og omfavnede ham, trykkede ham krampagtigt ind til sig og raabte ham ind i Ørene, at Samuel var kommen bort, og at han aldrig mere kom tilbage. Den lille, som ikke forstod, hvad det skulde sige, blev bange for Broderen og brast i Graad.
Nina havde altid vidst, han var ikke som andre, men netop derfor haabede hun desto mere; hun forgudede ham, hun læste hans Breve atter og atter, hun skrev dem af og gemte dem i sin Dagbog. Broderen var hendes hele Liv. Hvad han skulde være, havde hun egentlig aldrig tænkt, men noget mere end andre maatte det blive.
Og hun havde jo ikke været længe om at opdage, at Broderen nu paa det sidste havde fundet sig en Hjertenskær ovre blandt de Jerslev Piger. Og hun nagedes næsten syg af Misundelse. Moder skulde gøre Alvor af det, skrev hun paa Tavlen. Det kan du være evi' vis om, min Pige! nikkede den gamle. Jeg skal nok læse for hinne!
Pigen faldt øjeblikkelig om. Broderen løb hen til hende og forsøgte straks at trække Pilen ud; men Pilespidsen havde store Modhager, og da disse holdt igen, maatte han lægge Knæene paa Søsterens Hoved og trak den saaledes ud. En tyk Blodstraale ramte ham lige i Ansigtet, og Søsteren udaandede med det samme.