United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da de kom til Landets yderste Spids og skulde til at sætte over det store Hav, sagde Gæssene til Ravnen: „Hvil dig nu paa Næsset der, at du ikke skal blive træt, naar du skal sætte over det store Hav.“ Og selv satte Gæssene sig for at hvile sig. „Intet i Verden kan trætte mig!“ sagde Ravnen selvbevidst og fløj om i Luften, medens de andre hvilede sig. Saa lettede Gæssene og fløj ud over Havet.
Og Frøken Bettina hjemførtes sammesteds fra af en polsk Greve. Efter hvilke Succéser Etatsraadens lettede vendte hjem.
Han har kongeligt Blod i sine Aarer, og det frisk fra Fad ved du, hvem han er ! Zacharias var komplet ellevild, han stirrede paa Mikkel med Dødsforagt, han lettede det ene Ben og slap en Vind. Skal jeg fortælle dig, hvem Carolus er, kan du tie stille med det? Han er Søn af Kongen af Danmark! Ja. Han blev født paa Sønderborg Slot! Kongen fik ham i sit Fængsel! Hans Moder var en Pige af Folket.
"God Morgen," William lettede sig i Chaiselonguen. "Aa, jeg laa og døsede lidt." "Jeg ser det ... Om det just er sundt at ligge og døse i saadan en Hundekulde." Hoff gik henimod Kakkelovnen. "Lægger Du ikke i Kakkelovnen?" spurgte han. "Der er vist ingen Kul," sagde William ligegyldigt. Hoff aabnede Kassen. "Nej" "Nej, Værtinden sagde det før. Du maa beholde Overfrakken paa"
Og omtrent lige straks sank Vandet i Baaden, saa den lettede sig jo i den Retning er Baaden snild nok, hvad man saa ellers kan mene om den. Nu var der de andre fire tilbage. De havde surret sig igen, da de saa Baaden fyldes. De tænkte nok, vi rent gik væk, og skreg ned til os.
Hans Hvide, der allerede stank af sin Hals, sagde: -Jo, bring mig et Glas. Hun løb gennem Gangen ind i Spisestuen og greb en Karaffel. Hun hældte Vinen op i et Vandglas. Der var ikke andet. -Dér, Hr. Jægermester, sagde hun. -Tak, sagde Hans Hvide, der havde tømt det. Sofie gik op. Hun saá alting saa tydeligt, Væggene og Dørene og Karmene alting, før hun lettede paa Excellencens Dør.
Fridrich tog langt om længe Øjnene bort fra Loftet, lod dem uden at se paa William glide ned over den sorte Silkehat og hvile paa Gulvtæppet. Han lettede sig i Stolen under en dyb Rødmen og sagde saa igen: "Ja han var tilfreds." William sad stadig tavs. Men da Hr. Fridrich saá op, nikkede han for at bekræfte denne Tilfredshed.
Fuglene lettede fra Træerne og fløj med dem, Fiskene sprang ad Kilderne mod det aabne Hav, og Pattedyrene satte over Hegnet ud mod de øde Sletter. Regnormen borede sig ud gennem Mulden. Haand i Haand vandrede de ud i den vide Verden, to nøgne Mennesker.
Man saa' deroppe hele Residentsen med dens Skorstene og røde Tage og Kirketaarnet og den lille Flod med de to Broer og den røde Kaserne, der var det største Hus i hele Byen. Panoramaet lettede Mlle Leterriers Undervisning. Hun havde Gloserne om sig.
Han saa ned og sagde: „Ikke troede jeg længere, at der var noget Gensyn for os; jeg, som troede, at han var død!“ Og da han lod sine Øjne falde nedefter, saa han Broderen sidde afklædt i et Hus og gnave af en Bjørnefod. Han lettede og sprang lige ned foran Broderen. „Aj, der var noget, der slog Gnister her lige ved Siden af!“ sagde Broderkonen.
Dagens Ord