United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
Noget af det mest iøjnefaldende ved vildtvoksende Planter er, at de staar tæt, d.v.s. at Jorden mellem dem slet ikke ses; Klipper, Sten og nøgne Sandbrinker ses, men aldrig Mulden; det er imod dens Natur at være udækket.
Der kunde komme Øjeblikke, da Preben Flyge spurgte sig selv, om ikke Menneskeslægtens evige Forbandelse var den, at den havde lært at stræbe efter Sandhed. Thi Sandhederne spægedes i Tidens Løb til Dumheder og laa saa og spærrede for nye Sandheder, der vilde frem. Og i mulden og bedærvet Tilstand slugtes de netop allergladeligst af Folk, hvem de siden forvoldte en moralsk Diarrhoe.
Men paa en Gang syntes han, at han sad her i Biblioteket som i en aaben Begravelse. Var ikke alle disse Bøger Sarkofager, hvori døde Tanker smuldrede hen, spredende en mulden Liglugt om sig? Og disse Skikkelser, der gled ind og ud uden Lyd eller som sad ubevægeligt bøjede over Bøgerne var det Liv, de førte?
Den anden maalte Afstanden. Jeg gjorde mig klar; men saa sprang han paa. Mulden røg dem fra Klovene, og de jog ind gennem Højskoven. Saadan een havde godt af at føle et Par spidse Takker mellem Ribbenene, saa det sang i Vommen. Det er snart Brunsttiden, og ingen Storbuk taaler, at en aargammel Knægt bryder ind i hans Hjord. De jager dem allesammen langt bort fra Skovene.
Fuglene lettede fra Træerne og fløj med dem, Fiskene sprang ad Kilderne mod det aabne Hav, og Pattedyrene satte over Hegnet ud mod de øde Sletter. Regnormen borede sig ud gennem Mulden. Haand i Haand vandrede de ud i den vide Verden, to nøgne Mennesker.
Flere er allerede vandret i Posen. Vi taler om Efteraaret. Rundt om os spreder Vinden Løvetandsfnuggene, og Valmuestilkene staar med knastørre Kapsler. Efteraaret Dødens Tid kun forsaavidt man ved Døden forstaar det: at give Livet. Bladene falder, Blomsterne visner, og Kornet sankes i Lade, men dybt i Mulden gemmes alle de Spirer, Sommeren har født.
Hun saá hvert Ansigt, hun mødte, som var det mærkelig lyst, og hvert Gitter og hvert Hus og hvert Træ, som var alting saa mærkelig skarpt. Og hun hørte hver Samtalestump klingert bestemt og hver Vogn og hver Lyd, som havde hun tusind Sanser og alle fornam, fordi de led alle. Men Mulden saá hun mest og de gule Krokus og Rosentræerne, der var afdækkede nu for nu vilde det snart blive Foraar.
Rundt om i det fugtige Græs ligger de blanke og har Tid til at blive til eet med Mulden. Fede Regnorme har allerede halet nogle til sig, saa kun Stilkene staar lodret i Vejret. I Græsset staar to Striber, hvor vi har traadt Duggen sønder to mørke Striber, som bliver ved med at følge os tæt i Hælene. Og højt over vore Hoveder flokkes Trækfuglene. Vi gaar viden om.
Mulden kan være smuk, naar den er nyvendt, men naar den først er klasket af Regn og hvidnet af Sol, er den alt andet end tiltalende, og man foretrækker da ogsaa nu i Almindelighed at følge Naturens Eksempel og altid lade Vegetation dække Mulden; den kan jo kun holdes nøgen ved Arbejde og i Naturen finder man Klipper og Sten og Sand nøgent, men aldrig udækket Muld, i hvert Fald er det da dækket af Løv.
Dagens Ord