United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men paa en Gang syntes han, at han sad her i Biblioteket som i en aaben Begravelse. Var ikke alle disse Bøger Sarkofager, hvori døde Tanker smuldrede hen, spredende en mulden Liglugt om sig? Og disse Skikkelser, der gled ind og ud uden Lyd eller som sad ubevægeligt bøjede over Bøgerne var det Liv, de førte?
De hørte ingen Lyd uden Lyden af Kullene, naar de sagte smuldrede, mens Skæret kom og veg hen over deres Ansigter. -Saa stille her er, sagde Karl. -Ja, sagde Ida: de er saa rolige idag. De talte kun halvhøjt og sad tyste igen. Karl betragtede Ilden. -Men De er altfor taalmodig, Ida, sagde han og saá paa Gløderne. -Hvordan.... -Jo, De kunde godt forlange meget mer. -Hvordan forlange mer....
Manden bliver ivrig nu og beretter videre om Sygdommen, at i Løbet af et Aar blev de fire Tæer paa venstre Fod angrebne og derefter alle fem Tæer paa højre Fod: »De visnede ind til ingenting næsten, Knoglerne smuldrede hen, og da der saa int var andet end som nogen sorte Stumper tilbage, som hang ved Senerne, saa klippede Doktoren dem af. Der var ingen Følelse i dem.
Bedstefader Seemann og hans Hustru Thora var paa Besøg hos Isidors og sad glade og vel tilpas nede paa den hvide Bænk ved Karussedammen. Rositta og Drengene laa i en Høstak ved Siden af; og Herredsfuldmægtigen stod og smuldrede Franskbrød ud til Karusserne ... Nej se dog, Far, Fiskene , se ! raabte den gamle Frue ivrig som et Barn. Ja, jeg ser dem nok, Mor ...
Han begyndte nu ogsaa, naar han saaledes sad alene, at tænke paa, hvad han vilde være, noget stort vilde han være maatte han, det var nødvendigt for Slægten. Alle hans Tanker kredsede om denne Storhed, der smuldrede i den gamle Klosterkirke. De læste om Kongemorderen i Danmarks Historie. En af de andre Drenge Kaldte ham uforbeholdent en Skurk.
Thi dem var det, som havde trodset i Vantro og kæmpet imod i Gudsforgaaenhed og nu smuldrede Huset i Afmagt under Herrens Dom. Men her var dog ikke Templet for den yderste Fordærvelse. Det var Bedstefaderens Stuer i Taarnet. Og hun mindedes sin Barndoms Frygt for "de lukkede Værelser", hvor de hvide Gardiner altid var trukket for, og hvor Pigerne Vinternætter hørte Sang bag de laasede Døre.
Se her! ... han viste hende et Stykke Brød, som han tog op af Lommen paa sin Frakke Jeg gaar sommetider herned alene, naar jeg ikke kan falde i Søvn. Nede foran Dammen smuldrede de Brødet og kastede det ud. Og Fiskene skød op gennem det sorte Vand og lyste som Sølvglimt i Maaneskinnet. Hvor det er smukt! sagde Rositta.
Dagens Ord