United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og de kunde da le saaledes, at man skulde tro, Alvor aldrig mere kunde falde over dem. Naar Habakuk holdt sine Taler, kunde Forsamlingen gribes saadan af Længsel efter det evige Liv, at de begyndte at hoppe i Vejret, der hvor de sad, og min Bedstemoder fortæller, at de nøgne Kvinder kunde sidde og hoppe saa inderligt op mod Himlen, at hele Huset genlød af Svup fra fede Bryster.

Aldrig har han haft Medlidenhed med mig! Aldrig har han givet mig et Tegn! Jeg har pisket mig med Reb og Remme, som bydes i hans hellige Skrift. Jeg har kastet mig ned paa mit Ansigt mod den nøgne Jord og ladet Regn og Storm stryge som Is over mit Legeme. Forgæves! Forgæves!

I Faldet havde Jakob grebet sig for og havde faaet fat i Nikolajs Vest og Skjorte, saa at alle Knapperne fløj af, og Skjorten flængedes, og det nøgne, haarede Bryst blev synligt fra Halsen ned til Bukselinningen. Hundetamp! Hundetamp! blev Jakob ved at gentage. Han havde nu faaet Kniven frem og forsøgte at aabne den.

Landet derinde laa med spredte Rester af Tøsne, Krager og Alliker fløj skrigende op fra de nøgne Træer. Paa Slottet var alt slukt, Natten laa tung og klam overalt. Synet af den faste Kyst ramte Kongen som et Slag. Han følte, hvor sandt det var, at Landet stod i Oprør. Det var ramme Alvor.

De Herrer blev ved at sidde uimodtagelige og tavse, og Konferentsraaden sagde: Thi der var i Virkeligheden ingen Grund, for Banken ikke nogen Grund til at ængstes over denne indtrufne Kalamitet. -Saasnart man, sagde han, undersøger de nøgne Tal.

De' ved vitte, men helt nøgne behøver vi da heller ekk a komme te o goe, o Huset faar vi smens nok. Lelle Frærik ... Hun nærmer sit Ansigt tæt til hans. Skae vi saa lægg Piven, Skat. Den snorker lieveller. Saa er'et vel fordi a den æ søvnig. Hi ... hi ... hi ... hihi ... En hel Masse gurglende Lyde baner sig Vej op igennem hendes Strube. Du kae da sie de', saa man kae le a'et, Frærik ... hi.

I mange Aar havde de nøgne Mure staaet der som et sørgeligt Minde. Min ældste Broder og jeg havde som Børn leget paa Pladsen imellem dem sammen med den naturhistoriske Professor Wads Pleiesønner, som boede i Kommunitetsbygningen.

Hun lod Stigen tage bort og Tine gav sig til at tælle Klaserne. Moderen stod længe og betragtede den nøgne Vinstok. Hendes Ansigt var som forandret: -Nu er det forbi, sagde hun. Hun gik ind, uden at ænse Klaserne, og hun blev siddende længe i sin egen Stol ved Vinduet med Hænderne i sit Skød, i Mørke. Frem og tilbage lød derinde Faderens Skridt.

Hun begyndte at smøre sine nøgne Arme ind med Pudder ved Hjælp af et Stykke Vat, endnu mere nervøs foran disse tre tavse Herrer, der sad ubevægelige, ret op og ned, langs Væggen, som sov de med aabne Øjne: -At der er saa faa, sagde hun igen, vendt mod Væggen. -Der er ikke mange, sagde Herluf; og spurgte saa, om man var færdig, og der kunde begyndes.

Noget af det mest iøjnefaldende ved vildtvoksende Planter er, at de staar tæt, d.v.s. at Jorden mellem dem slet ikke ses; Klipper, Sten og nøgne Sandbrinker ses, men aldrig Mulden; det er imod dens Natur at være udækket.