United States or Panama ? Vote for the TOP Country of the Week !
Plettens tunge Alvor slørede deres Sind med mild Sorgmodighed. Her aabnede Ellen sit Hjerte og siddende ved Moderens Gravsten fortalte hun om sin Barndoms Kummer. Hun fortalte om sit ensomme Liv og om Faderens Elendighed. Saa talte ogsaa han. Og Ungarns hele Skønhed med de vide Stepper og de store Floder den fik Liv her ved de Maagers Gravsted.
Saa blev hun nok forført af en adelig Officér og forskudt af Faderen; men Moderen understøttede dem troligt de blev siden gifte indtil de forsvandt i Mørket. Sønnen gik i Faderens Spor. Han havde hans Jernflid, hans hurtige Blik og hans Begavelse. Arbejdede desuden med et videre Syn i en yngre Tid.
Det var, som om en pludselig Mathed faldt over hende, og hendes Stemme blev forandret: -Men det lærer vi vel alle, sagde hun. Faderens Skridt lød med ét gennem Stuen. -Det er kun mig, sagde han. Moderen bøjede sit Hoved. Lidt efter talte hun igen men ligesom hastigere. Hun fortalte om sine Veninder, de unge Piger fra den hvide Gaard.
Hvis man skulde skjule Faderens Sygdom, maatte det ske ved at holde sig borte fra alle. Hvem vidste vel, naar Sygdommen kunde bryde løs? William betoges at den samme angstfulde Skyhed som Søsteren, men den virkede hos Drengen paa anden Vis.
-Saa lægger vi Kabale, sagde Moderen, og hun begravede sig i Kortene timevis. -I Kortene møder man altid "Lykkens Bonde", sagde hun. Tine saá til, indtil hendes Øjne blev tunge af Søvn. Inde i Stuen ved Siden af hørte man uophørligt Faderens Skridt, frem og tilbage, frem og tilbage. Foraaret kom.
Det befol og Stads Hauptmanden Rapin at føre Marthe tilbage til Romorantin, og der at overantvorde hende udi Faderens Forvaring og forbyde hannem at lade hende komme ud af Byen uden Stedets Øvrigheds Videnskab under Straf paa Kroppen, som baade han og hun ellers skulde være undergiven. Viden. Dette Væsen endtes dog ikke hermed. Thi Aleksander af Rochefoucauld, Abbed til St.
Undertiden, naar han saaledes havde Besøg, og han talte meget højt og længe, aabnede hun pludselig Døren og traadte ind under et eller andet ligegyldigt Paaskud, som kunde afbryde Samtalen og Faa den Fremmede bort. Men fra Faderens Øjne mødte hende da et Blik saa vredt og hadefuldt, at Datteren gøs derved. Var William hjemme, sad de to Søskende sammen.
Da hun kom ud, kastede Poulineq sig over hende og greb hende bagfra. „Her er han! Det er en Mand!“ skreg Pigen. „Gaa ind og hent et Par Bukser til mig!“ sagde Poulineq. Naar de flyver gennem Luften, er de altid nøgne. „En Mand uden Bukser! Han beder om Bukser!“ raabte Pigen. Saa kom de ud med Faderens Bukser, der var saa store, at de gik ham helt op til Brystet. Dem trak han paa og gik ind.
Nej! Og Du maa ikke holde mig i Haanden. Nej! Skal Du ikke have en Overfrakke paa? Næ j! sagde Drengen foragteligt Det er kun gamle Mænd! Og de gik sammen ned igennem Haven. Næppe havde de gaaet ti Skridt, førend Jørgens Fingre listede sig ind i Faderens Haand. Blev vi ikke enige om, at Du ikke skulde holde mig i Haanden?
Hun lod Stigen tage bort og Tine gav sig til at tælle Klaserne. Moderen stod længe og betragtede den nøgne Vinstok. Hendes Ansigt var som forandret: -Nu er det forbi, sagde hun. Hun gik ind, uden at ænse Klaserne, og hun blev siddende længe i sin egen Stol ved Vinduet med Hænderne i sit Skød, i Mørke. Frem og tilbage lød derinde Faderens Skridt.
Dagens Ord