United States or São Tomé and Príncipe ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Ja, saa er De jo ikke meget heldig," lød Svaret; "men hvis De har Lyst til at søge endnu en Gang, saa kan jeg maaske skaffe Dem noget.

Tyrk løftede lyttende sit store tungsindige Ansigt og knurrede. Frøken Sofie løb hen til ham: Vil Du tie! sagde hun og spændte sine Hænder om hans Gab. Lad ham bare! sagde Frederikke. Nej, han maa ikke ... for Mors Skyld! Der lød Trin udenfor i Entréen. Og Nils og Fru Line traadte ind. I samme Øjeblik fôr Tyrk op fra sit Leje og gav sig til at rungende.

Men den gamle Herredsfoged standsede hende og holdt begge hendes Hænder fast mellem sine strikkede Vanter. Det var et velsignet Vejr med den høje, klare Luft, sagde han: -Ja, det er en stolt Luft for os, der har det ringe med Hørelsen, sagde han. Men i det samme hørte Ida Trav bag sig, og hun maatte gaa fra ham: det var vist dem, men det lød, som var der tre Heste ...

Hun stod midt paa Tærskelen. -Hvor er mit Bord? -Hvor er mit? lød Børnenes Kor. -Dér, dér, sagde Moderen. Hendes Ansigt lyste. Børnene stod om hende i Flok med oprakte Hænder. -Mo'r, Mo'r raabte de, nu det fra Træet nu det fra Træet. -Ja. De sidste Gaver laa pakkede ind i mange Papirer ved Juletræets Fod. Moderen krøb rundt paa Gulvet, mens hun tog dem frem og samlede Pakkerne i sin Favn.

I har ikke no'et her at gøre! ... Tag Karen med Dem, Frøken Jansen, og gaa op! Mama har sæl sagt .... forsøgte Baby. Sludder Tøs! afbrød Helmuth hende, og Blodet begyndte at stige ham til Hovedet Jeg vil ingen Vrøvl høre! ... Er Kammerjomfruen hernede? spurgte han saa. Jo ... lød en spag Stemme. Ta' Pigebørnene med Dem op og faa dem i Seng! Jo ....

Hører I ikke, hvad jeg siger? gentog Johanne irriteret over deres Tavshed, og hendes Stemme lød høj og skrattende Jeg siger, at det er en sær Forskel, der kan være paa Søskende ! Marie greb hende i Armen og vilde trække af Sted med hende: Jo, jo, hviskede hun hastig vi hører det nok! Men saaden no'et holder man Kæft med ... Kom nu Johanne.

Fru Adolf og Fru Martens blev staaende i den store Sal, de begyndte saa smaat at vande Høns igen, hver paa sin Side af den gyldne »Victoria« ... Og dumpt lød helt herud Lyden af Jerntæppet, der rullede sig ud som en truende Væg og faldt tungt i Gulvet, for første Gang. Alle var gaaet, og »Konsortiet« sad, lidt mat, i Kontoret. -Nydelig Dag, nydelig Dag, sagde Martens til Hr. Spenner, der kom ind.

»Fattighuset kan naturligviis ikke være et Palads«, lød Svaret, »men det er den sædvanlige Flæbevornhed og Tosse-Godmodighed, at man istedenfor at skære Kræftskaden rask bort, lader den udbrede sig i Ro og Mag til Fordærvelse for det HeleNu var Signalet givet til en ny Disput, og Alle rustede sig paa det Ivrigste.

Ah sa . . . se til ham! lød det fra den anden Side Gaden da skal! høje Raab. Mikkel blev skarp forfulgt, men han løb og løb, og han stansede ikke, før han med et Hop var over Diget og inde paa Kirkegaarden. Her lagde han sig forpustet i Leje mellem Gravene.

Men pludselig var der en Stemme, der tæt ved Siden af ham sagde "Sov vel". En Kvindestemme var det, og den lød, som sitrede der en undertrykt Latter gennem den. Han rørte sig ikke. Men da det klingende "Sov vel" blev gentaget, overvandt han sin Magelighed og væltede sig paa Siden hen til Randen af Molens Stensætning. Derfra kunde han se ned paa det lave Bolværk nedenunder.