United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !
Denne Portraiteren uden Tilladelse ærgrede mig lidt, men Stephensen smilede der kunde unægtelig være noget Indtagende i hans Smil og pegede med Blyanten hen paa Minna. »Er det virkelig til hende, han vil tegne mig,« tænkte jeg, »det var et underligt Indfald, men i Grunden ganske kjønt.« Og jeg sad saa stille som en Mus, lyttende til Tonerne. Det ene Præludium fulgte efter det andet.
Men pludselig genkendte hun Ordene: Täglich ward er bleich und bleicher, bleich und bleicher Og blev staaende lyttende som han. Naar Sangerens Stemme sagtnede, hørte Ellen Carls Aandedrag tungt tæt ved sig; og hun havde Lyst til at sé hans Ansigt. Men hun forblev ubevægelig. Lidt efter trak hun stille sin Arm ud af hans. Saa løftede hun Blikket og saa fra Siden paa ham. Han var betagen og bleg.
Dag efter Dag streifede jeg om, stirrende og lyttende som en Jæger, kom naturligvis atter og atter til »Wotans Ruhe« forgjæves. Heller ikke nyttede det, at jeg anstrengte min stakkels Hjerne for at finde et Paaskud, en Vei, et Middel ligegyldigt hvad til at sætte mig i Forbindelse med hende: umuligt! jeg kunde ligesaa godt have forsøgt paa at skrive en Novelle, troer jeg.
Stella støttede sig et Øjeblik til Vognen, krampagtigt, saa brød hun Konvolutten, foldede Papiret ud, snappede efter Vejret, læste saa. "Godt," sagde hun. Det kom som fra et tomt Rum, mens hun vendte sig og løb op. Nina gik hen i en Krog af Porten, William fulgte efter. Da de havde staaet nogen Tid tavse og lyttende til hinandens Aande, bøjede William sig frem imod Søsteren.
Hun tav og modtog. Med bøjet Hoved, smilende, saa man saá de spidse Tænder bag de lidt bøjede Læber, gik hun stadig lyttende. Men standsede ban, kunde hun ved et Ord atter faa ham til at tale. Og hun hørte gerne paa ham: hvad han sagde, mens de saaledes gik Time efter Time, var saa ejendommeligt, saa Fremmed, noget nyt for hende, og hun havde dog levet en Del og oplevet meget.
Ida kunde næppe tale. Vaagekonen rystede paa Hovedet: -Hun spø'r nok ikke efter nogen mer, sagde hun: -Nu sover hun. De stod lidt, lyttende alle tre, foran det stille Lys: hun sov. -Saa gaar jeg derind, hviskede Ida. Varsomt tog hun Skoene af og hun gled derind. Et Øjeblik saa hun paa Moderens Ansigt. Saa satte hun sig, stille, bag Fodenden af sin Seng, paa Gulvet uden at drage Aande.
Fruens første Tanke var, at han søgte nogen. Han stod der i Døren ligesom lyttende og dog paa Spring til at flygte, om det gjaldt. Det gyste igennem hende, men da han kort efter gik frem i Salonen og nærmede sig hendes Sofa, tog hun endelig Mod til sig: »Undskyld, søger De nogen her, med Forlov?« Manden stirrede paa hende med Øjne, der fik hendes Blod til at stivne. Men svare, gjorde han ikke.
Hun holdt dem paa Agnes, store og angstfulde. Katinka blev ved at stirre paa hende med det samme Blik. -Katinka.... Den døende stønnede og sank tilbage. Skeen faldt ud af hendes Mund.... -Hun faar Ro, sagde Vaagekonen. Katinkas Øjne faldt til. Agnes slap hendes Arme. De satte sig hver paa sin Side af Sengen, lyttende til hendes Aande, der kom uregelmæssigt og ganske svagt.
Theodor Franz blev ved at rase holdende inde mellem Vredesudbrudene, lyttende, haabende endnu, at Stemningen kunde vende sig: Hun har fyldt Trocadéros store Sal, sagde han, trippende paa Benene. Mine Herrer, hun har fyldt Trocadéro. Men Arien var forbi, og man hørte ikke andet end Klakens dumpe Næver i Salen. -Ind, ind, raabte Hr.
Tyrk løftede lyttende sit store tungsindige Ansigt og knurrede. Frøken Sofie løb hen til ham: Vil Du tie! sagde hun og spændte sine Hænder om hans Gab. Lad ham bare! sagde Frederikke. Nej, han maa ikke ... for Mors Skyld! Der lød Trin udenfor i Entréen. Og Nils og Fru Line traadte ind. I samme Øjeblik fôr Tyrk op fra sit Leje og gav sig til at gø rungende.
Dagens Ord