United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøken Mathilde Nielsen sang sentimentalt med lange, tremolerende Toner. Da Sangen var endt, applavderede "Damerne" ved at slaa med Viften i de flade Hænder. Romancesangerinden "Frøken" Nielsen takkede bukkende. -Tror jeg ikke, Tik vander Høns over "Foredraget", sagde Bai. Katinka sad virkelig med Taarer i Øjnene. De kom udenfor: Nu gaar vi hjem over Kirkegaarden, sagde Bai.
Fru Adolf og Fru Martens blev staaende i den store Sal, de begyndte saa smaat at vande Høns igen, hver paa sin Side af den gyldne »Victoria« ... Og dumpt lød helt herud Lyden af Jerntæppet, der rullede sig ud som en truende Væg og faldt tungt i Gulvet, for første Gang. Alle var gaaet, og »Konsortiet« sad, lidt mat, i Kontoret. -Nydelig Dag, nydelig Dag, sagde Martens til Hr. Spenner, der kom ind.
Nærige ere Bornholmerne endnu, eller de have idetmindste megen Kjøbmandsaand; kun er det nu ikke Andres, men deres eget Liv de ere ufølsomme for. I deres smaa Baade vove de sig langt ud til forbiseilende Skibe for at sælge Æg og Høns, og det er da ikke saa underligt, at de ere noget dyre med dem, naar deres Liv undertiden er Indsatsen. Lader os gaae ned under Dækket.
Han sad i sin Krog ubevægelig og træt midt i Maskepiet. Hr. Emmanuelo de las Foresas havde saa meget Linned. Der var ikke den Stol i Stuen, hvor der ikke laa en skiden Skjorte. Om Aftenen før Koncerten samledes de hos Fru Simonin og ventede paa Vognene. De drejede og trippede rundt om Møblerne som en Flok Høns. Den var syg i Fingrene, og den var syg i Halsen.
Vore Tæpper blev pakkede ud og lagt paa Gulvet i Sovekamrene, og næsten lige saa snart som dette var færdigt, blev vi kaldt til Bords. Maaltidet bestod af en halv Snes næsten raa Æg, to sejge Høns og en mærkelig Ret kogt Svinekød. Sidstnævnte Ret er, som enhver, der har haft noget at gøre med det himmelske Rige, véd, en af de faste Retter hos alle Kinesere undtagen de muhamedanske.
Agnes var det først og Agnes sidst. -Linde kan nu ikke leve uden Agnes, sagde Fru Linde. Selv vandede hun Høns i Krogene baade Morgen og Aften. -Ja, ja, min Pige, hun er nu min Øjesten, sagde Gamle Pastor. -De skal se, hun kommer en Dag, sagde Katinka. -Som en gammel Pige. Fru Lindes Strikkepinde gik. Det med "gammel Pige" kunde Fru Linde ikke glemme.
Der er ingen Grænser for vor Færden i Dag. Vi har alle de store Marker at strejfe om paa. Skyggen fra en Sky højt oppe naar os. Hastigt flakker den fra Mark til Mark. Det er koldt om os. Men kun for et Øjeblik, saa er det hele blæst bort. Solen skinner, en enlig Lærke jubler, langt ude flygter Skyggen, og paa Mosevandets Flade sejler Kæruldens hvide Dotter. Hvor vi kommer hen, skyder vi Høns.
Han pludrede længe om Moderen og om dem alle derhjemme, om hvordan de havde det, og hvor de boede. -Ja se Mo'er hun græder nu mest ... Lige med ét blev han blodrød og tav. -Ja for det er bare noget ... han var lige ved at vande Høns ... det er slet ikke sandt, at Mo'er er død ... Det er bare no'et, Hr. Theodor Franz vil ha'e ... For Mo'er er derhjemme.
Men hvor jeg sidder og snakker, jeg, som ingenting har oplevet og ikke set nogenting og du, som har levet og set saa meget du faar ikke Lov til at sige et eneste Ord ... saadan er jeg.... -Jeg har ikke noget at fortælle.... Pyh du ikke ... Men hvad er det vander du Høns? Er du blevet saa glad over Gjensynet? Og min gamle Ven bøjede sig ned over mig, og han holdt mit Hoved mellem sine Hænder.
Han ligger endnu i den samme Stilling et levende Vidne mod Himlens uendelige Blaa. Tusmørket svøber sig om ham. Over ham tændes Stjærnerne. I Dag skal jeg til Halløj Mette. Vi maa have Kortene frem. Lis maa aldrig mere møde mig. Siden vi var ude at skyde Høns, er det blevet helt forbi. Hun skal sendes langt bort at tjene, hvis vi ses sammen mere. Og aldrig for det skal hun faa Gaarden.
Dagens Ord