United States or Luxembourg ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hører I ikke, hvad jeg siger? gentog Johanne irriteret over deres Tavshed, og hendes Stemme lød høj og skrattende Jeg siger, at det er en sær Forskel, der kan være paa Søskende ! Marie greb hende i Armen og vilde trække af Sted med hende: Jo, jo, hviskede hun hastig vi hører det nok! Men saaden no'et holder man Kæft med ... Kom nu Johanne.
De to der er mine Folk! sagde Baronen og udpegede Nikolaj og Jakob. Ham der ligger, kender jeg ikke. Det er Hans Peter Jensen fra Sømholt! forklarede Urmageren. Han er Hjulmand. Ska' jeg transpetere dem alle sammen op paa Raadhuset? spurgte Politiet forknyt. Gu' ska' du saa, Jakobsen! sagde Værten. Saaden no'et Svineri i min Forretning! No'et Strikke! befalede Baronen. Karlen her maa bindes!
Men Madam Lurvadt, det unge Blod, anbragte gesvindt sin Hovedbeklædning paa dens Sted, stoppede Fletningerne op og sagde: Ka' vi gaa saaden? Javel, kan I saa! Skynd Jer nu bare! Saa løber jeg over og siger, at I kommer ... Sandt at sige havde de Gamle ventet paa denne Indbydelse lige siden Aftensmaden.
Den kan hun jo ingen Glæde ha' af. Monikke! Jo, det kan Du bande paa! Hun kan føle , kan hun, naar den vinder. Hun har haft saaden en før. Hun blæser paa den og holder den op for Ansigtet; og saa griner hun, saa det klukker. Og hva' har Du saa til de andre?
Stasia forstod hvert Ord, hendes Moder og Broder sagde til hende. Og hun skrev næsten lige saa hurtig med sin Griffel, som et Menneske kan tale. Hæ, hæ! grinte Maren. Naa saaden; saa er Porten fri. La' mig se? sagde Post-Søren og tog Tavlen. Ja, di to Naader enes jo ikke godt, sagde han saa, da han havde læst, hvad der stod. Nu begyndte Kedlen henne paa Ildstedet at spytte ned i Gløderne.
Og bagfra pressede Folk paa for at komme til at se og høre. La' vær' aa mas saaden paa, for Satan! skreg man i de forreste Rækker I myre vos jo op i Ilden! Vi kan ikke gøre for 'et! Det er dem bagved! Der opstod en myldrende Trængsel i den smalle Allé. Og paa Stien, som førte ind til Hytten, næsten sloges man.
De skulde hellere rent og bart holde Deres Mund, skulde De, end komme med saaden no'et Vrævl! Rottbøl, der havde en af sine slemme Dage, nikkede: Ja, det kan De sgu sagtens sige, som har Deres Forstand! nikkede hun Men det er ikke saaden at sitte her og tie stille hele Tiden, naar I andre snakker. Jo, naar man'te kan komme med andet end Vrævl, saa tier man!
Her vilde de ingen »Opstandelse« lave, for her var de kendt. Men da de kom frem til Havslundegaards Havedige, greb Johanne sig pludselig til Hovedet og sagde: Det er sært, saaden en Forskel, der kan være paa Søskende! Det gav et Sæt i Marie og Maren. De vidste godt, hvad hun hentydede til; men de kunde ikke lide, at der blev snakket om det.
Og Spat-Marie lo ondt: Saadan trakterede han sgu ikke vos andre i vor Tid! Næi, vi blev pænt ved Jorden , gjorde vi. Og Børn faar hun helleringen af. De si'er, at han har gi'et hende saadan et Undskyldningsapparat , som de kalder det, der forhindrer det, oplyste Maren. Johanne hug vredt en Haand ud i Luften: Saaden et kunde han gerne ha' spenderet paa en anden en osse, saa ha'de vi sparet det !
Dagens Ord