United States or North Macedonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Adolf trak stille Døren til og gik tilbage. Han aabnede Døren ind til Sovekamret pludselig angst for, at Moderen dog kunde være derinde. Men Forældrenes to halvsmalle Senge stod kun saa forladte ved Siden af hinanden med de hvide Tæpper, mens Vækkeuhret dikkede. Saa tog han sig sammen og begyndte at søge Bøger og Papir frem til Pakkerne inde i sin Stue.
Inde hos sig selv laasede han alle Døre, mens han løste alle Pakkerne én for én og viklede dem ud af Lagenerne; hver enkelt efterlignede han nøje i Façon, stoppende de hvide Stykker ud med Papir og bindende dem sammen igen.... Han hviskede stadig med sig selv, mens han listede frem og tilbage i de to halvmørke Stuer og lagde de nye Pakker ind, vogtende over, at de laa just som før....
Majendies Stemme blev hviskende: »Tror De, hun har begaaet Selvmord eller ...« »Det ved jeg ikke.« Grev Campnell søgte at betvinge et Smil. »Foreløbig beholder jeg Pakkerne!« Majendies Haand nærmede sig betænkeligt Glasset og Flasken foran dem.
Natten var meget stille, og man hørte neppe en Lyd undtagen af og til en gryntende Støj af de tøjrede Æsler, Flammernes Hvislen, en eller anden Natfugls Skrig og én Gang en Sjakals Hyl mellem Klipperne. Den næste Morgen lidt efter Daggry hævede vi Lejren, lagde Pakkerne paa Dyrene igen, besteg dem og red. De første ti Mil eller saa var Vejen forholdsvis jævn.
Hun stod midt paa Tærskelen. -Hvor er mit Bord? -Hvor er mit? lød Børnenes Kor. -Dér, dér, sagde Moderen. Hendes Ansigt lyste. Børnene stod om hende i Flok med oprakte Hænder. -Mo'r, Mo'r raabte de, nu det fra Træet nu det fra Træet. -Ja. De sidste Gaver laa pakkede ind i mange Papirer ved Juletræets Fod. Moderen krøb rundt paa Gulvet, mens hun tog dem frem og samlede Pakkerne i sin Favn.
-Er der ikke Bagværk, sagde han han talte i en Tone, som vilde han kæle for hende, og han undgik at bruge Du, uden at vide det : For Frøken Brandt har s'gu altid Kager i Lommen. Ida rejste sig og tog Pakkerne frem under Kaaben. -Jo, gu' er der Kager, sagde Karl, og mens Ida skar for, lagde han, stadig for at være god imod hende, sin Haand ned over hendes Haandled, men Ida tog Haanden bort.
Men pludselig slog Ida Tæpperne til Side og satte de bare Fødder ud paa Gulvet. -Aa, sagde hun, vent lidt: og hun løb i Natkjolen hen til Chiffonnièren: -Jeg har noget til Børnene; og, mens hun dækkede for den aabne Chiffonière, for at Frøken Roed ikke skulde se Pakkerne og Blomsterne derinde, hældte hun nogle franske Kager ud af en Pose.
Sir Charles syntes at kede sig og finde Situationen ubehagelig; han kyssede sine tre nydelige smaa Dresdener Porcelænsdukker, der lignede ham, og dog ikke lignede ham de har Lady Vers Hudfarve, men brune Øjne og gyldent Haar ligesom hans. "Ja, bed Harbottle om Pakkerne," sagde han.
Ida stak en lille forseglet Pakke ned under hver Hovedpude. -Du bestiller ikke andet end at gi'e, sagde Olivia. Ida stod foran "Proppens" Seng: -Hvis man kun havde nogen at gi'e til, sagde hun. De kom ned i Stuen, og Olivia fortalte Fritz om Pakkerne. -Det kan jeg da ha'e Lov til, sagde Ida: den sidste Aften. -Naa, ja, sagde Olivia og lo.
Jo, hun maatte liste Pengene ud af den store Sparekassebog. -Ida, kom det fra Sengen, hvad var der i Pakkerne? -Hvilke Pakker? -Skovriderens Niels kom med Pakker. Ida sagde: -De var til Fru Lund. Moderens Aandedrag blev dybere, i Huset var der ganske stille; kun oppe paa Loftet knirkede og puslede det. Ida havde taget en Bog frem af sin Skuffe i Chatollet.
Dagens Ord