United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !


Netop da vi var ved at gaa i Seng Fredag Aften, kom Lord Robert hen til Lady Ver hun havde stukket sin Haand ind under min Arm. "Jeg kan godt gaa i Teatret med Dem i Morgen Aften," sagde han. "Jeg har telegraferet til Campion om at gaa med, og De kan nok faa en eller anden Dame med, ikke sandt?"

Saa rejste William sig og omfattede med et eneste Blik alt i Værelset, Blomsterne, den hvide Seng, Moderens bortvendte Skikkelse; i et eneste Nu bestormet af de tusinde Minder, som dette Værelse gemte, og som raabte til ham med tusind Stemmer paa én Gang, gik han hen mod Døren. Han sænkede Hovedet, saa sig ikke tilbage. Men pludselig hørte han Moderen vende sig, han drejede Hovedet.

... Tine rejste sig, og de begyndte at tage Sengeklaederne ud af Skovriderens Seng og samlede dem udenfor Doren. -Tag saa Lyset, sagde Tine, hun vilde ikke se det tomte Kammer. De bar Dynerne og Madratserne ned ad Trappen ind gennem Stuerne, hvor alle Dore stod aabne bag dem. -Det er saa tomt, som var vi rejst alle, sagde Sofie. -Ja, sagde Tine, der slaebte en Madrats.

Og derinde sover jeg, Sengen er bred nok til To. Du har dog saa tidt deelt din Seng med mig i gamle Dage, naar jeg var uden Logis, saa det er Skam ikke meer end billigt, at jeg gjør Gjengjæld. Hans Lauritsen . Tak for Tilbudet, kjære Ambrosius! Men jeg kan destoværre ikke tage derimod; thi mine Forældre venter mig til bestemt Tid. Ambrosius . Ja, saa hjælper ingen Overtalelse, det veed jeg nok.

Hvorpaa hun fluksen satte Lærerinde Nr. 2 paa Døren; og dernæst lod sin Mands Seng flytte fra Edens arme Have ned i et lille Værelse ved Siden af hans Kontor. I femten Aar siden hin mindeværdige Augustaften havde nu disse to Mennesker levet Side om Side her i denne idylliske Præstegaard med Storkereden paa Straataget og Slyngroserne og Klematisen op ad de hvide, smilende Mure.

Han var blevet forkølet, sagde han, og var gaaet ud for at faa et Glas Cognak, og nu havde han det helt godt, og vilde vi nu ikke komme med og spise til Aften, og mange andre elskværdige Ting, medens han saá paa hende med den inderligste Hengivenhed det var, som om jeg ikke eksisterede. Hun var lunefuld, som hun sommetider er. "Nej, Robert, jeg vil i Seng. Jeg er ogsaa blevet forkølet," sagde hun.

Saa var det, jeg tilbød, den kunde staa her hos osOnkel saa atter hen til mig. »Er saa din Nysgerrighed tilfredsstillet, lille AgnesDa jeg var ved at gaa i Seng kom Clara ind til mig. »Skal vi gaa over og se paa Mumienhviskede hun. »Det kan vi jo ikke. Hørte Du ikke Onkel sagde, at Kassen var laaset.« »Vi kan da #se# paa Kassen i hvert Faldsvarede min Kusine.

Tanten gabede stærkt over de sidste Spalter med en lang Lyd bag Strikkepinden som en Vinds sørgmodige Klagen i en Kakkelovn. Saa gik de i Seng. Sommeren kom. Hele Familien havde abonneret i Tivoli, og lune Aftener blev Bedstefaderen transporteret ind til Koncertsalen, hvor Tanten Klokken seks gik over og »belagde« en Krog.

Gjorde jeg det nu, vilde jeg jo give Arbejderne Ret." "Ja ja," sagde Hansen-Maagerup, "der kommer maaske en Tid det kan jo være, at alting bliver bedre, end vi tænker." Men han følte selv, at hans Trøst var tom. Lidt efter var de hjemme. Han gik straks i Seng. Han havde paa Fornemmelsen, at Bøg helst vilde være ene.

Tine stod stille op og hun begyndte at tale som en, der fryser frygtsomt om Naetterne, om Skanserne der ude, om de Faldne. Han svarede kort, i en Tone uden Liv. Det var som hvert Svar gjorde Tine blegere og det naeste Sporgsmaal endnu mere tonlost. Hun taenkte kun paa et: at faa Bordet bort, om bag sin Seng.