United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Endelig fandt Andrea Margrethe et ubemærket Øieblik, hvori hun hviskede til mig, at jeg skulde gaae i Forveien og vente paa hende i Forstuen, da vilde hun strax komme bagefter. Paa denne Maade lykkedes det os at skuffe Corpus Juris' Opmærksomhed, skjøndt jeg nærede Frygt for, at han skulde følge vore Bevægelser fra Vinduet af.
Krydderierne skulde i den hvide Indmad, og Fru Berg vilde have en Kende Vanille med. Hun og Tine lob ind med et Lys for at finde den i Sekretaeren, hvor den var pakket ned i en Skuffe mellem det fineste Solvtoj. Lyset stod paa den nedslaaede Sekretaerklap, mens de sogte. Fru Berg snakkede og trak Skuffer ud og Skuffer ind de fandt ikke Vanillen.
Hun læste ogsaa undertiden i sin gamle Poesibog de Vers, hun den Gang havde skrevet af. I den øverste Skuffe under Sølvskabet i Sekretæren laa hendes Brudeslør og den visnede Krans af Myrter. Det tog hun ogsaa op og glattede ud og lagde det sammen igen.... Og hun sad halve Timer over den udtrukne Skuffe og tog sig ingenting til, saadan som det var hendes Vane.
Hoff rejste sig og gik hen til Sekretæren og aabnede den inderste Skuffe, Han tog Grevindens Billede frem og saá paa de smilende Træk. Saa vendte han sig og aabnede Kakkelovnsdøren. Længe efter at Billedet var forkullet og sammenfoldet, sad Hoff der endnu med Hovedet støttet paa sine Hænder. Han vækkedes af et Stokkeslag paa Døren. Det var Fremtidssoldaten.
Moderen saá paa Etuierne med alle Excellencens Ordner, som endnu stod paa Skrivebordet. -Der er mange, sagde hun. -Ja, sagde Hans Excellence og slog Etuierne ned i en Skuffe: -De har været gode for Forretningen. Da Moderen aabnede Døren til Dagligstuerne, raabte Hans Excellence: -Er Hans der? -Ja, svarede Jægermesteren. -Kom her ind.
Tilsidst standsede han foran Chatollet, aabnede det og stod noget lænet til Klappen, lukkede den inderste Skuffe op og tog et Billede frem. Han holdt det hen under Lampen og saá længe paa det ... Om Morgenen, da Bernhard Hoffs Værtinde kom ind, sad han med Lampen tændt og skrev ved sit Bord. "Men Gud bevar'es, Hr. Hoff, har De nu ikke været i Seng igen inat?" sagde hun.
Hun gik tilbage til Bordet og sagde: -Det er Fredag, Hr. Konferensraad. -Ja. Han fik Nøglerne frem og en Skuffe lukket op og et Jernskrin i den aabnet. Der laa i Skrinet Pengetut ved Pengetut, indbunden i hvidt Papir. Der var kun Guld. Konferensraaden tog en Tut og vilde aabne Papiret.
Da har jeg sgu set det da! Forleden jeg var her aa betale Ornepenge! Han har det inde i Kontoret i sin Skrivebordsskuffe. «Et Kyskhedens Bælte», kaldte han det. Det var Satans! Jeg har nok hørt ymte om, at di store Herrer brugte saadan no'et den Gang. Det var Satans! Saa du har set det, Klaumann! Hvor har han det fra? Han har fundet det inde mellem nogle gamle Papirer i Bib'loteket i en Skuffe.
Da Karlsen kom ind i Kontoret, sad Fader bøjet over en aaben Skuffe i Skrivebordet, og Karlsen saa', han skød stadig nogle Papirer hen over noget i Skuffen. Han spurgte om Vexlen. -Ja, der kommer Penge, sagde Fa'er og blev siddende. -Men det er den yderste Tid, Hr. Etatsraad, sagde Karlsen. -Ja, sagde Fa'er, jeg ved det. Han sad lidt: Ja, sagde han igjen det er blevet den yderste Tid.
Den unge Mand tog de blaa Ark og lagde dem ned i en Skuffe, ved Siden af de andre. Excellencen fulgte med Øjnene hans Hænder: -Der er mange, sagde han. -Ja, Grandpapa. Excellencen havde lukket Øjnene: Tiden var forbi, hvor hans Excellence kørte til Forlæggere. Aarevis havde han kørt fra Dør til Dør, havde sendt Manuskripter og havde faaet dem skikket tilbage. Nu var han holdt op.