United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ja, han skulde sgu ha' Ansættelse som Gendarm! fniste Dyrlægen. Ja, hvad Fanden! naar Politiet ikke selv kan besørge det! Den Helhest af en Betjent, som er her i Byen! sagde en anden. Hvad ha'de Jakob bedrevet? lød det fra en tredje? Han ha'de stukket et Par Mænd ihjel oppe paa Harmonien! Altid skal det Rak slaas! sagde Forpagter Nielsen. Det bli'er et Par smaa Aar i Tugthuset! mente Jørgensen.

Og endelig en tredje foran Gaardens Indkørselsport. De bestod alle af lysegrønt Bøgeløv isprængt med smaa Papirsfaner. Løvet havde været ganske frisk til Morgen, men var nu en Del medtaget af Junidagens Sol. Klokken var tre Eftermiddag.

Jeg brød Døren op, men hun var dér ikke. Saa i Morges fandt jeg dette i mine gamle BenklæderMajendie viste Detektiven tre smaa Pakker, der indeholdt hendes Ringe og Smykker. Detektiven undersøgte det. Alle hendes Smykker pakket ind i gammelt Papir fra de Handlende! Hist og her paa Papiret uhyggelige mørkerøde Pletter, der maaske kunde minde om Blod.

-Naa, Herre Gud, sagde Fru Canth og løftede veltalende Armene i Vejret, naar man skal være bararmet ... Skaal, »de Smaa«, sagde hun og drak Ungkarlene til. -Det var uanstændigt , sagde Fru Mølbom oprørt. Arthur, sagde hun over Bordet gav jeg Dem ikke Kikkerten? Arthur bevidnede det: Men De saa' jo ingenting, sagde Sundt, for Pillen. -Lidt saa' man vel, sagde Fru Mølbom krænket.

Men det vilde Andrea Margrethe paa ingen Maade vide af, thi saa vilde vi bringe al Tobakslugten tilbage med os. Andrea Margrethe havde overhovedet nok at gjøre med at berolige Præstens Utaalmodighed. Thi da han ikke kunde faae Lov at ryge Tobak, begyndte han at spise af de smaa Tvebakker, der vare satte frem, og indbød mig til at gjøre det Samme.

Og øverst paa Møddingen stod Hanen og saa saa dybsindig og højtidelig ud, som om det var den, der skulde have Bryllup. Der var Feststemning over de smaa, tjærede Træhuse med de mange, store Møddinger. Der var Feststemning over Vejen, der drejede og vred sig mellem Husene, knækkede sammen langs Gavlene og gjorde sig ængstelig tynd for at naa frem mellem de mange Møddinger.

Han blev ligbleg, og de smaa bevægelige Bakkenbarter rystede lidenskabeligt. "Meget vel, Oberst! De har sagt tilstrækkeligt!" sagde han med dirrende Stemme, "De har fortalt, at De har gjort en enestaaende Karriere. Jeg lover Dem en enestaaende Død. Oberst Etienne Gerard af tredje Husarregiment skal faa en Død som ingen anden!"

Smaa, magelige, komfortable Kroge, hvor en sluttet Kreds kunde trække sig tilbage for sig selv, mangler fuldstændig; hver lille Plads er benyttet, overalt staar der Bord ved Bord med kun akkurat saa meget Mellemrum, at en Person kan klemme sig derigjennem.

Det kryber i hans Mundvige, og pludselig begynder han at remse Skriftsted paa Skriftsted. Det gaar saa stærkt, at vi knapt kan følge ham, og det hele bliver blandet sammen til en Række Sætninger uden Sammenhæng. Snart messer han, snart taler han ganske almindeligt, saa slynger han Ordene ud, som skulde Ruderne sprænges, og saa hvisker han, som talte han til smaa Børn.

Huus saa' til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem. Katinka kom hen til ham, og de saa' til Planterne sammen. Han kendte hver eneste af dem, om den skød eller om den stod stille, og hvad der skulde gøres med den. Huus havde Interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de nye Jordbærbede, som var blevet lagt an nu i Efteraaret.