United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Aldrig har et Menneske været i større Nød. Jeg véd hverken ud eller ind maaske har jeg allerede været Skyld i et Mord? Jeg bønfalder Dem om at komme uopholdelig! Deres meget ærbødige Cyril Majendie .« Detektiven vilde gaa, men i Døren mødte han Hr. Frederik Parker, der for et Aarstid siden havde giftet sig med den amerikanske Millionærdatter, Frk. Scraggs hvorfor hun tog ham, maa Pokker vide.
Nu prøver vi, om De siger Sandhed!« Kapitel II. En Times Tid efter kørte Grev Campnell i Droske af Sted til Majendies Hjem. Tjeneren Neave lukkede op. »Er Herren hjemme?« »Herren er gaaet i Seng.« »I Seng! Paa denne Tid af Dagen ?« Detektiven fandt ganske rigtigt Majendie liggende i sin Seng med Tæpperne op om Ørene og tudbrølende.
Maa jeg spørge ... hvor tør De ... putte mig ind i denne modbydelige Kasse sammen med saadan en ... en Abekat.« Majendie rømmede sig advarende. Parker forsøgte at rejse sig, men Greven tvang ham tilbage. »Sid nu roligt et Øjeblik, lille Ven!« Majendie skelede til Parker: »Min Kone er myrdet, at De ved det!« »Myrdet?« Parker stirrede. »Myrdet? Hun er vel bare forsvunden?
Jeg brød Døren op, men hun var dér ikke. Saa i Morges fandt jeg dette i mine gamle Benklæder.« Majendie viste Detektiven tre smaa Pakker, der indeholdt hendes Ringe og Smykker. Detektiven undersøgte det. Alle hendes Smykker pakket ind i gammelt Papir fra de Handlende! Hist og her paa Papiret uhyggelige mørkerøde Pletter, der maaske kunde minde om Blod.
Jeg hedder Perkins og tjener hos Hr. Majendie. Det er sandt, jeg forsikrer Dem det!« »Hvorfor lusker De omkring paa Gaden midt om Dagen? Hvorfor er De ikke i Arbejde?« »Jeg maa ikke. Jeg har endnu ikke været deroppe, skønt jeg skulde møde for to Dage siden.«
Cyril Majendie, saa denne yderst derangeret ud i Toilettet. Han kom farende ud til Campnell med udstrakte Hænder: »Kære Hr. Campnell, Gudskelov De kommer ... De er et prægtigt Menneske! Vil De have noget at drikke?« »Nej tusind Tak!« Hr. Majendie vilde skænke et Glas Vin til sig selv, men Campnell ytrede: »Gør mig den Tjeneste at lade være at drikke, før De har fortalt mig, hvad der er i Vejen.«
Han havde nogle glimrende Anbefalinger, skønt Guderne maa vide, hvor han har faaet dem fra, for jeg har aldrig set Mage til Dovenskab og Næsvished! Dag og Nat snusede og kiggede han rundt i hele Huset, og brød sig ikke det mindste om, hvad jeg sagde til ham. Saa i Gaar overraskede jeg ham, da han stod og rodede i det Skab, hvor Hr. Majendie har sine Benklæder.
»Ja saa lille Frue, #der# fandt jeg Dig!« Majendie saa maalløs paa sin Tjener: »I Sandhed! Jeg beundrer din Beskedenhed, Perkins! Det maa jeg sige, løbe bort med en Guldfugl!« Detektiven kom til. »Maa jeg saa have den Ære, Hr. Parker, at forestille Dem for Fru Majendie!« Han gik hen mod den snavsede Tjener. »Kan De ikke kende Deres egen Hustru, Majendie?« Der blev ganske stille.
»Hvor meget vædder vi?« »En ordentlig Masse 5000 Kr., Du har jo Penge nok.« Her afbrød Fru Parker: »Ja, jeg vidste jo, Majendie havde særlig god Brug for de Penge, men jeg vidste ogsaa Hr. Majendie! at Deres Kone er parat til at gøre #alt# for Dem, for jeg kender hende ud og ind!« Pludselig vendte hun sig lidt vredt mod Grev Campnell: »Hvem er De, med Forlov?
Dagens Ord