United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Jamen, hvordan ... hvad vil det saa sige, at #jeg# er Tyven?« Detektiven gik helt hen til ham og undersøgte hans Klædedragt nøje. »Selvfølgeligt! Akkurat, hvad jeg sagde mig selv dernede i Haven, da Papiret var fundet.« »Hva ?« Den gamle Herre stirrede med aaben Mund. »De har været uforsigtig, Hr. Godsejer!
Eller ogsaa er Tyven kommen ind gennem Vinduet!« »Ja det har ganske vist staaet aaben ...!« Detektiven gik til Vinduet og kiggede ned. Men Rosenbedet nedenfor var i den skønneste Orden uden et Fodspor at opdage. Detektiven gik tilbage til Skrivebordet. Nu strejfede noget pludselig hans Blik. »Hvad er det?« Skrivebordet var som de andre Møbler af mørkt Egetræ.
Jeg beholder Halen, som alligevel ikke duer, og skal komme ned og lave en bedre om lidt!« Roland skyndte sig ud af Studereværelset, saa hurtigt hans smaa Ben kunde bære ham. »Naa! Her skal De se!« Detektiven klippede noget af Halen og foldede Papiret ud. »Ingen har læst det, for ingen har set det, eftersom ingen har villet hjælpe ham uden den lille Pige, som heller ikke kan læse.«
Godsejer!« Detektiven rakte Dragen imod ham. »Hvad for noget? Hvad siger De!« Godsejeren for op som en Rasende. »Er det Dig, Roland? Hvor i al Verden har Du understaaet Dig ...« En kraftig Lussing var i Luften, men Detektiven standsede Mandens Arm. »Saa, saa, kære Herre, det er jo Deres egen Skyld! Gaa Du blot, lille Roland.
Jeg kommer lige derfra. Aa, hun er vist frygtelig snedig.« Detektiven rejste sig. »Ja ja jeg skal komme ud paa Villaen, saa snart jeg faar Tid. Maaske vil De møde mig derude.« »Ja jo, det skal jeg. Tak, skal De have!« Og saa gik han. Tjeneren havde næppe lukket den forvirrede unge Greve ud, da han meldte Detektiven nyt Besøg. Det var en Herre, som nægtede at opgive Tjeneren sit Navn.
»Nej, vist var der ej ...« Godsejerens Bevægelse blev næsten pinlig. »Jeg vil være ærlig overfor Dem! Jeg vilde give ti Aar af mit Liv, hellere end jeg vilde have, at nogen her i Huset skulde kende det Brevs Indhold. Jeg stoler paa, denne Samtale bliver mellem os!« Detektiven smilede. »De kan være fuldstændig sikker!
Detektiven saa i Tankerne Faderen, Greven til Hammersmith's Ansigt denne gamle, korrekte Adelsmand. »Ja, vel er det ubehageligt for Dem ...« »Mellem os sagt, Hr. Detektiv!« Greven rykkede sin Stol nærmere og hviskede: »Har hun og jeg været lidt uenige i den senere Tid. Det skulde slet ikke forbavse mig, om hun selv er Tyven!
Tjeneren Philip viste sig i Døren til Godsejerens Privatkontor. »Der er en Herre !« Godsejeren greb hurtig Visitkortet. »Lad ham straks komme herind!« Tjeneren bukkede. Kort efter stod en yngre Mand i Værelset. En høj, mørk, aristokratisk Skikkelse uden Skæg og med skarpe, markerede Træk. »Det er altsaa Grev Campnell?« Detektiven nikkede kort. »Hvormed kan jeg være til Tjeneste?«
Jeg tænkte jo nok, det var et Fruentimmer! Det Arbejde holdt Mandfolkene ikke ud.« I det samme bankede det paa Vinduet udenfor. »Lizie!« raabte en Stemme derude. »Er det Dig!« »Aa det er min Joe, det er min Joe!« stønnede Kvinden og krøb stønnende hen mod Vinduet. »Saa saa! Tag det med Ro!« Detektiven lagde blidt sin Haand paa hendes Skulder og holdt hende tilbage.
Men sig mig: Har De forhørt, om nogen har været her i Deres Værelse, mens De var borte?« »Jeg har spurgt Tjeneren. Han siger, han var beskæftiget herude i Forstuen.« »Ja saa ...« Den gamle Herre saa skarpt paa Detektiven: »De tror da ikke, min Tjener Philip har en Finger med i Spillet?« »Aa nej. Men #har# han været i Forstuen, maa han dog have lagt Mærke til, om nogen er gaaet herind i Værelset.
Dagens Ord