United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Detektiven saa i Tankerne Faderen, Greven til Hammersmith's Ansigt denne gamle, korrekte Adelsmand. »Ja, vel er det ubehageligt for Dem ...« »Mellem os sagt, Hr. DetektivGreven rykkede sin Stol nærmere og hviskede: »Har hun og jeg været lidt uenige i den senere Tid. Det skulde slet ikke forbavse mig, om hun selv er Tyven!

Her er netop det prekære Punkt. Vi har ikke alene Mistanke, vi har noget, der nærmer sig stærkt til SikkerhedHan lænede sig over Bordet hen mod Detektiven og sænkede Stemmen: »Vi har altfor megen Grund til at tro, at Tyven er Panamas Regeringsbefuldmægtigede«. Detektiven begyndte at forstaa Kammerherrens Bekymring.

»Har De maaske nogensinde set Magevedblev Tyven. »Gammelt Brød og Flæskestumper og afgnavede Kødben og Osteskorper ... som om jeg havde været en forsulten Fyr, der trængte til et usselt Maaltid.« »Maa jeg spørge: mener De, man paa Villaen har taget Smykkerne ud af Deres Taske og lagt dette i Stedet?« »Jeg mener ganske simpelt, at min egen Taske er bleven snappet. Denne Taske #ligner# kun min!

Han lagde sig til Rette i sit Svøb og trykkede Lyren ind til sig. Myrten befrier for Træthed. Stak en Vandringsmand en Myrtegren i Bæltet, kunde han blive ved at gaa. I Folketro gaar Sjælene ud og ind gennem Dørlaasen. Derfor siger man i Rhinland, at naar en Nøgle falder ud af en Dørlaas, dør der et Menneske i Huset. Apollon faar imidlertid Nys om, hvor Tyven er, og kommer til Kyllenes Bjærghule.

»Jamen, hvordan ... hvad vil det saa sige, at #jeg# er TyvenDetektiven gik helt hen til ham og undersøgte hans Klædedragt nøje. »Selvfølgeligt! Akkurat, hvad jeg sagde mig selv dernede i Haven, da Papiret var fundet.« »HvaDen gamle Herre stirrede med aaben Mund. »De har været uforsigtig, Hr. Godsejer!

»Jeg mener naturligvis, alt er allerede, som det skal være. Brevet er fundet!« »Hvad er detStolen væltede. »Hvor da, hvor? Hvem er Tyven?« »De selv, tror jegDetektiven gik hen mod Døren: »Kom lidt herind, lille Roland. Jeg skal nok passe paa DigDen lille Dreng kom skulende ind. I Haanden holdt han Dragen med den klodsede Hale, han selv havde lavet. »Her er Brevet, Hr.

Tyven har staaet i Blomsterbedet her nedenfor Vinduet med en Stang eller ... og har smurt Harpiks paa Enden og saaledes fisket Brevet ud af Vinduet. Ja ikke sandt, det er soleklart ...« Detektiven maatte smile. »Hvem skulde da vide, der laa et Brev paa Deres Bord, naar ingen har været inde i Værelset? Fra Haven kan man #ikke# se Deres Skrivebord.

Nu blev hun altsaa stillet til Skue, og naar Folk havde spyttet paa hende, skulde hun bære Sten af By. Folk stod i rund Klynge om Stokken, og der kom stadig flere. Tyven sad aarvaagen og snar i Blikket, kom nogen ham for nær, kæftede og fraadede han med alle sine hvide Tænder snappende ud i Luften som en gal Hund. Selv begge hans Fødder, der stak ud af Hullerne i Blokken, dirrede af Raseri.

Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod. Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene. Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem, fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.

-Hvor har de gjort af Gud, raabte han pludselig, hvor har de gjort af Gud? raabte han, som først havde fundet Navnet Gud igen i dette sidste Halvaars Kampe med Erhard. Og han talte atter om Byen, skændende den, forbandende den, givende den Navn af baade Sodoma og Babel Tyven af hans Søn: -Til hvad har de gjort den? raabte han. Hvad har de gjort den til? en Gøglerby et Paradis for Gøglere ....