United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Øjenlaag sænkede sig ned over hans Øjne, Musklerne om hans Mund bævede, og hans Fingre borede sig krampagtigt ind mellem Læsepultens Guldfryndser ... Helmuth! sagde Enkebaronessen og greb sin Søn haardt om Armen.
Hans Excellence saa hen paa hende med det samme ligesom frygtagtige Blik som om Morgenen : -Jeg skal hilse fra Brahes, sagde han og bøjede sig for at lade sine Læber naa hendes Haar. Hendes Naade sænkede brat sit Hoved: -Godmorgen, sagde hun, medens Moderen, flygtigt, kyssede hendes Haand. -Hvormange Grader er her? spurgte hun meget højt.
Nu og da mødte de et Par, der gik langsomt og talte sammen, og som veg langt til Siden for dem. Da trykkede han hendes Arm, og hun kunde mærke, at han smilte, og hun blev rød, skønt hun ikke vidste hvorfor. Hun gik med sænkede Øjne. Sneen knirkede og smaasnakkede under deres Fødder.
Endelig nærmede vi os det Sted, hvor den smalle Bjergsti mellem de yderste Graner sænkede sig ned paa Engene ved Floden, kun faa Minutters Gang fra Rathen; her kunde jeg da i alt Fald faa hendes Ansigts-Udtryk at se. Som en Hjort, der bliver bragt til Standsning, vendte hun sig nu om imod mig: Nu siger jeg Dem Farvel. Vi er snart hjemme, og De skal ikke følge mig længer. Men hvorfor ikke?
Hendes Naade sænkede Hovedet med et Suk: -Ja, sagde hun: Hvide kan jo altid lade være at tænke. Moderen svarede ikke. Faderen, som kom ind gennem Stuerne, stansede foran et Par Flakoner med Vin og spurgte Tjeneren: -Hvad er det for Madeira? Den Slanke bukkede: -Hendes Naade har givet Ordre.
Han læste derpaa Dorines Replikker bøjet over Bogen, uden mere at se op. Kun ved "Tartuffe"s "Gerne!" saá han et Øjeblik hen, som om han vilde tale, men sænkede igen Hovedet og læste videre. William havde spillet sikkert, selv Professorens Tavshed forstyrrede ham ikke. Han vidste jo, at han var enig med ham. Da Scenen var forbi, sagde han blot ivrigt: "Saa kommer Elmire." "Ja."
Saa rejste William sig og omfattede med et eneste Blik alt i Værelset, Blomsterne, den hvide Seng, Moderens bortvendte Skikkelse; i et eneste Nu bestormet af de tusinde Minder, som dette Værelse gemte, og som raabte til ham med tusind Stemmer paa én Gang, gik han hen mod Døren. Han sænkede Hovedet, saa sig ikke tilbage. Men pludselig hørte han Moderen vende sig, han drejede Hovedet.
Saaledes saa hun ud. Han stod længe, og pludselig dækkede han Ansigtet med sine Hænder og græd. Ellen gik hen til ham. Han mærkede hende ikke. Men da hun hvidskede: Fa'er og lagde sit Hoved ind til hans Bryst, sænkede han Hænderne; de faldt ned paa hendes Skuldre. -Hvorfor skulde hun ogsaa dø, sagde han, og jeg blive en slet Fa'er.
Den 19de September om Morgenen sagde vi ikke uden en dyb Taknemmelighedsfølelse for det Skjønne, vi havde seet, og det Gode, vi havde nydt Farvel til Caracas, over hvis yndige Dale de tætte Morgenskyer barmhjertig sænkede deres Slør, forat vi ikke formeget skulde føle Skilsmissens Smerte. Hr.
Da hun atter saa op, var han der ikke. Hun kikkede og kikkede, først med sænket Hoved og sky Øjne. Men da hun ikke kunde finde ham, blev hun ivrig. Hovedet hævede sig, og Øjnene gik søgende rundt. Det gav et Sæt i hende, og hun sænkede atter Øjnene. Han var traadt ud af Dansen og stod i et Hjørne af Stuen og smilte og saa paa hende. Han havde set det hele.
Dagens Ord