United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det Allersimpleste er, at man lader, som om man ikke mærker det, og gjør, som man vil.« Nu Tilladelsen til Dands var given, det var for mig Hovedsagen. Jeg brød mig ikke om, hvem eller hvormange der kom: Emmy og Andrea Margrethe kom, de vare mig =instar omnium=, og for ikke at komme for seent bad jeg strax hver især af dem om to Dandse.
Om dette nu virkelig vil skee, ligesom og hvormange af de i sidste November ankomne Elever der ville blive her i Sommer, vide vi endnu ikke, da de sædvanlig først kunne faae sig bestemt i det sidste Øieblik. Hvorledes det iøvrigt i Fremtiden vil stille sig med denne ubestemte Skoletid, tør vi ikke forudsige.
Thi hvem kunde vide, hvormange og hvor farlige Rivaler jeg havde! Jeg kjendte slet ikke Familiens Omgangskreds; hvilken Skare af Fættere og Husvenner kunde der ikke være, der lumskelig snege sig frem og snappede baade Emmy og Andrea Margrethe bort fra mig, medens jeg spildte Tiden med mine Grublerier.
Da de kom derop, gik Madam Lind og stirrede paa al de malede Fruers Stads, og gamle Lind talte, hvormange Billeder der var. Men Datteren hørte paa Erik. Der var en Historie om hvert Billede, og Erik fortalte. Og mens han fortalte, berusede han af sit eget Navn, der altid vendte tilbage, og han talte sig varm. Der var saa megen Fornemhed gemt i denne Sal.
Hvorpaa de tav videre haardnakket, ubrødeligt, nidkært, indtil Uret slog elleve, og man rejste sig for at gaa hver til sit ... Men i Aften lagde Fru Rositta i Stedet for straks at sige Godnat, sine Arme om Gemalens Hals, smilede stille og sagde: Saa gik da den Dag til Ende, Isidor! Hvormange af samme Surdejg tror Du, at vi endnu har tilbage? Mange! sagde han Uhyre mange! Det var kedeligt ...
-Men Skovrideren er kon, sagde hun, Skovrideren er kon ... Det endte Madam Bolling altid med, hvormange Mandfolk der saa var paa Tale. Fangels korte op om Krolaengen og holdt Mellemmadskurvene op foran Skolevinduerne; De skulde til Lille-skoven bare et Trip. -Saa de farter, sagde Madam Bolling, saa de farter. Ja, Gud ske Lov, ja, Gud ske Lov. Det er jo osse ret et dejligt Land.
Hvor haver Du været saa længe? Er Du dér? Lad os høre Dig! Hvad bestiller Du? Hvormange er Du? og saa fremdeles, da de igjen begyndte at tale og øve deres sædvanlige Gebærder og stilledes saa igjen, undertiden ved et Ord, og undertiden lod de længe bede og synge for sig, før de omsider sagde: Nu for han bort! og andet deslige. Vorherre. Den lille Mand er Djævelen. Jævnfør Udtrykket Bettefanden.
En Dag kom der ved Middagstid ridende Bud fra Thorsholm med et Brev, Anmodning om et øieblikkeligt Laan. De Anmodninger kom altid som Lyn og maatte følges strax. -Saa, nu skal han igen paa Porten, faar han ikke Penge, sagde Lind. -Hvormange, spurgte Madammen. -Aa Satan han slog til Tallerkenen og saa kan den Usselhund ikke en Gang hente dem selv ...
Hun gererede sig som en Mellemting mellem et Egern og en Abekat og kaldte »af Princip« alle Herrer ved Fornavn. Fru Canth gyngede paa Sofaen, med fremstrakte Fødder, saa man saa' et Par Spændesko med et Par mørkerøde Silkestrømper op over Anklen. -Gennembrudte, sagde hun og pegede. Ægte Varer sagde Kræmmeren ... Hvormange jeg har købt, lille Edvard? Seks Par.
»Men hvormange Brødre har De da?« udbrød hun forbauset. »Ham maa De virkelig ogsaa gjøre mig bekjendt med!«
Dagens Ord