United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gik kun over i Kirken hver eneste Fredag og Onsdag, og han var glorød, naar han hilste paa Damen. Undertiden kunde det da hænde, at hans Rødme smittede. En Dag sagde en af Williams Kammerater i Frikvarteret til ham: "Holder Du meget af at høre min Kusine spille?" "Din Kusine?" "Ja, Du render jo over i Kirken hver Onsdag." William blev rød og sænkede Øjnene ned over "Bohr": "Ja," sagde han.
Hun betragtede Vilsac, hans Ansigt laa i Lys af Lampen: hvor han var dødbleg. Og mens hun gentog den tungsindige Sang, tænkte hun: -Hvorfor har jeg ikke kunnet elske denne Mand. Hun holdt inde og foldede Hænderne over Tasterne. Og da de havde siddet nogen Tid tause, sagde Vilsac: -Og De De bliver her? Ellen sænkede Hovedet: Vilsac, hvor skulde jeg vel reise hen?
Jeg søgte og spurgte de første mange Dage bestandig derovre, men der var ingen, der havde set dem eller vidste noget. Det var ikke førend nu for fire Dage siden, at jeg fandt hende; hun tjener for Pige paa en Gaard i Vestersalling. Men hjem vilde hun ikke for nogen Sag, hvad jeg saa bød hende, og hvor meget jeg snakkede for hende. Jens Sivertsen sænkede Stemmen.
-Lykkelige Folk kan have Venner, sagde Hendes Naade, der stirrede hen for sig. -Og de ulykkelige? -Har deres Lidelser, sagde Hendes Naade og sænkede sit Hoved, mens Jægermesteren saá op paa hende. -Mama, sagde han ganske sagte og stødte sit Glas mod hendes. -Jeg, sagde Excellencen: har, Adam, hørt om Heste, der trækker samme Læs, at de til Tider slikkes. Andet Venskab har jeg aldrig set.
Han greb ham fast i Skuldren og sænkede Stemmen, med en vis Myndighed, Forsigtighed og med en Slags Godhed: Den der kommer sidst er mest sulten. Det bedste er tillevns tag hende saa! Dette Løsen befriede dem allesammen, de lo igen og slog sig vildt paa Laarene.
Søen var rolig her, men man kunde høre Vandet smaaklukke og smaapladske imellem Klippestykkerne inde ved Strandkanten og skimte Skumstriben, der hævede og sænkede sig mod den sorte Stenvæg. Da de kom forbi et Næs, fik de det første Lys fra Bygden i Sigte.
Og Fa'er sænkede Stemmen: Hvad det vil sige. De har ingen Tillid mere. -Aa du, aldrig skal jeg glemme Tonen i de Ord. -Saa kjørte han. Kassereren og jeg ventede i Dødens Angst det havde været Ruinen, om det ikke var gaaet i Orden, ser du, Ruinen strax og redningsløst. -Der gik en halv Time, før Fa'er kom tilbage. Kassereren turde ikke spørge, da han kom ind i Kontoret.
Saaledes gik det til, at Axel blev Svigersøn i Hytten. Du skal have hende, sagde Kese flere Dage efter, idet han pludselig sænkede Øksen; de stod og fældede Træer. Han saa op paa Axel, som havde han endelig faaet Sagen tænkt igennem i de Dage, der var gaaet. Du skal have hende. Kese lænede sig til Øksen og tænkte efter.
I ét Spring var jeg ude af Værelset, i et andet inde i Salen. I den modsatte Ende af denne saa jeg en Skikkelse sidde i en høj Stol under en Tronhimmel. I Nærheden af ham sad der en Række Prælater, og paa hver Side skimtede jeg et Hav af Hoveder. Jeg gik midt hen i Værelset, sænkede mit Sværd og tog min Chako af.
Han saa nu ellers ikke ud til at more sig saa meget som han lo. Det var selve Bispen. I det samme blev der stille i Stuen. Da Kumpanerne havde let ud, var det, ligesom Spøgen ikke stod til at redde; de skelede forlegent til hinanden med vaade og røde Øjne, de tørrede sig og tog forgæves Tilløb til Grin igen. Pigen paa Fadet sænkede langsomt Hovedet, det sorte Haar faldt fremefter og hang lige ned.
Dagens Ord