United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han traadte frem med øjensynlig Modstand, og da han kom til Toppen af Trinene, maatte han slæbes hen for de To. Dette Møde var kun kort, det gik endogsaa hurtigere end vort eget. "Du har myrdet én af dine Brødre," sagde den gamle i samme Gravtone, med hvilken han havde tiltalt os. "Har du noget at sige, som kunde hindre, at den Dødsdom, der er udtalt over dig, bliver udført?"
Du er kommen her Minna var lige ved at gjøre den samme overflødige Bemærkning, som Moderen havde givet til Bedste overfor mig, men havde Aandsnærværelse til at skyde et »pludselig« ind: Du er kommen #pludselig# til Dresden. Og idet hun gjenvandt sin Fatning og for første Gang saae sikkert paa ham, tilføiede hun: »I det Brev, som du sendte mig for en fjorten Dages Tid siden, stod der Intet derom.«
Pas De paa, i den Dreng stikker der en Minister eller maaskee endog en Journalist, han seer mig ud til Allehaande. Men se, se, der kommer Rector Magnificus i egen høie Person«, og med disse Ord pegede Præsten paa en høi, mager Mand i en luvslidt Frakke med en noget rødladen Næse, der i samme Øieblik traadte ud af Døren paa Skolehuset. »Han er ikke uniformeret, men illumineret, som De seer.«
Han var bleven helt indladende og venlig af sig, og jeg tænkte: nu skal vi klemme ham lidt igen. Men lige i det samme saa nikker han hen for sig og sukker forknyt: »Ak ja, den sølle Kone,« siger han og peger paa en Køjekammerdør. »Naar man endda bare havde #hende# i Land.«
Huus saa' i Gluggen ved Siden af det samme Billede. -Har De været der? -Ja to Maaneder. -At sejle #der#, sagde Katinka. -Ja til Sorrento.... -Sorrento. Katinka gentog det fremmede Navn sagte og dvælende. -Ja, sagde hun at rejse. De gik ned langs Gluggerne og saa' ind paa Billederne ved Siden af hinanden. Regnen faldt svagere mod Taget tilsidst kun dryppende Draaber.
Karl saá op i hendes Øjne, der havde aabnet sig, med et andet Blik end det, der var i hendes og det havde givet det samme lille, umærkelige Ryk i ham som før : -Det har vi vel gjort før, Pus, sagde han lidt højere end hun og hendes Hage løftedes fra hans Haar. -Men vi drikker jo ikke, sagde Karl. De havde tiet et Nu og han rakte hende Glasset op over sit Hoved som hun tog og ikke rørte.
Et Øjeblik forblev der tyst, mens alle stod grebne af den samme Bevægelse, bestormede alle af de samme Erindringer: Huset dette Hus ... Stille veg Koristerne til Side og gjorde Plads for Herluf, der gik ned over Scenen, de unge Piger begyndte at snøfte og græde. Herluf gik ind i Kontoret og satte sig. Han hulkede med Hovedet ned mod sit Bord.
Jeg spurgte baade Gomez, Værten og en gammel Præst, der samme Nat havde overnattet i Kroen, men begge forsikrede mig, at der ikke var saa meget som et Føl tilbage i hele Egnen.
Her skulde hun altsaa leve, her et lavloftet Liv med et levende Lig i Forraadnelse eller hjemme med en Dranker, hendes Fader. Og her skulde Livet gaa hen, elendigt, Dag efter Dag, graat og altid det samme ... Her skulde Aarene komme et kvælende Lagen af Sand og begrave hende Tomme for Tomme
Baade Ligene af vore stakkels Kammerater og Russerne var nu bleven begravede, og Slagmarken frembød altsaa ikke det samme Syn, som da jeg passerede den paa Vejen ud. Ogsaa Soldaterne syntes at se bedre ud, Kavalleristerne var igen bleven forsynede med Heste, og alt var i udmærket Orden. Det er vidunderligt, hvad en god Hærfører kan udrette i Løbet af et Par Dage.
Dagens Ord