United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu maa vi blive i Butikken og #staa# op; saa kan man #synke# mere, det er sandt nok, men hvad nytter det, Pengene ruller, og lige tørstig er man. Den sølle, fattige Fisker-Wolle, han er skidt faren nu ... Den Tid kommer maaske, at vi nok maa købe vor Spiritus her inde i Butikken, men skal gaa udentil og drikke.
I flere Dage havde disse Kanibaler iagttaget Baaden og set at den gemte Mennesker; de havde fulgt den lige til Faldet, hvor de vidste at den maatte søge til Land paa den ene eller anden Bred, og de hvide vilde da være deres sikre Bytte. De flaaede Græsset af Baadens Tag, men stor var deres Skuffelse da de saa, at hele Byttet var en sølle Dreng. De hylede af Raseri.
Jeg nøjedes derfor med at maale hele Styrken med Øjnene med det Resultat, at deres sølle Vaaben svajede endnu værre end tidligere. Saa kastede jeg mig op paa min Hest og galopperede bort, fulgt af en skingrende Latter fra Kroværtens Madam. Jeg havde taget min Bestemmelse.
For Kunstens Skyld! dum Frase! Saadan en Ynkelighed! hvor tror han, han kan gjøre Kunst, som duer noget, naar han er en sølle Pjalt, som ikke engang tør tage et Tag med Livet, og hvordan skulde han kunne sidde og pensle Følelser frem, naar han leger baade med sine og med Andres?
Men han aandede endnu; svagt og med en underlig pibende Lyd trak han Vejret. Det hørtes som Klynket fra en sølle, lille dødsramt Fugl, som Livet ikke vilde slippe ... Og saa denne gabende, blodrøde Flænge!
Thi i den Grad var denne arme Helmuth, dette sølle Menneske, som af Naturen var Skikkeligheden og Medgørligheden selv, bragt ud af sine Fuger, at der var Øjeblikke, hvor han uden Vaklen kunde have dræbt sin Hustru med et Slag af sin Næve!
Vreden og Raseriet, der før havde været ved at kvæle ham, og som havde ladet ham slaa løs som i Blinde paa den sølle Julius deroppe paa Flisegangen, var lidt efter lidt veget for en inderlig, knugende Sørgmodighed, en næsten grædefærdig Medlidenhed med hans egen fortvivlede Stilling. At hun kunde ! malede det rundt i hans Hjerne At Vilde kunde ! Herregud, hvad har jeg gjort hende!
Det var, som sad der et eller andet Sted i Salen et usynligt Lig, der ved den mindste utilbørlige Larm vilde aabenbare sig og sætte i med et Skrig, som maatte fryse Blodet til Is i alle Aarer. Den sølle Frøken Kanin turde næsten ikke løfte Spiseredskaberne op til Munden.
Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Men du er jo som et sølle Barn, Naar du græder Over Mangel paa Mænd til dine Døtre. Du skulde sætte et Laag Over dit Fjæs, Der er modbydeligt af Smuds. Jeg beklager din Kone, Naar du brister i Graad, Og hun skammer sig, Du store Kyssetøj. Ha jai ja, ha jai jai ... Skjul dit Fjæs ... Derned og Syd paa ...
Han var næsten som død, sølle Klør ... Men knapt havde vi ham i Sikkerhed, før vi blev vaer, at Vandet steg i Baaden, og paa en Hast sad vi i Vand til over Tofterne. Der maatte være noget galt med Ventilerne i Bunden.