United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham." Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!" Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.

Nej ...! sagde Degnen pirrelig, rejste sig med et Ryk og gik ind til Børnene. I samme Nu, han viste sig i Døren, forstummede al Lyd derinde. Jens Oluf Rasmussen var, ligesom Lig-Johanne, et Vildskud paa den Uldahlske Stamme. Men Jens var en Søn af Nils .

Naar hun ikke var der, var han urolig; han blev ikke paa et Sted, og aandsfraværende tog han alt i Hænder, og han saá ingen og ingenting. Det gav et Ryk i ham, naar hun kom, der i Døren. Han hilste ikke alle andre hilste han; hun smilede, og lidt stakaandet bad hun om en Sodavand, en Avis. Og altid fik hun sagt et Par Ord, og han skulde tage et Fnug af hendes Kaabe og hjælpe hende med Parasollen.

Nu skulde han da altsaa staa Ansigt til Ansigt med sin Slægts Storhed. Alt stormede ind paa ham, hans Drømme, der havde befolket denne Kirke, hans Længsel, alle de Tanker, han havde skænket dette Rum. Og med et Ryk vendte han sig idag vilde han ikke gaa derind ... han vilde vente, han kunde ligefrem ikke, han maatte have Ro, han maatte blive længe derinde, og idag ventede Onkel Høg. Nej, han gik.

Hun saa pludselig Lakajen han gik forbi hende for at aabne Laagen hun havde ganske glemt ham. Han stod i Lyset, med Hatten i Haanden, i Profil, slank og ung. Det gav et #Ryk# i Maria Carolina, saa hun stansede et Nu. Lakajen vendte sig lidt og løftede Blikket en Smule. -Luk, sagde Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina og gik ham forbi gennem Laagen. Lakajen lukkede Laagen.

Helmuth rev Lygten til sig uden at svare, løftede den i Vejret og gik et Par Skridt frem. Staar I her? sagde han saa pludselig, og det gav et Ryk i ham. Det var Karen og Kaninen, han havde faaet Øje paa. De stod allerforrest i Hoben og saa til med store, opspilede Øjne fulde af Spænding og angestfuld Forventning. Hva' staar I her efter! gentog Baronen Gaa op med Jer!

Og Tine, der, naar Kapellanen var paa Sognets Jorder, gik om med en Sekstendels Besked paa alting og vaagnede rent som forskraekket ved hver Tiltale, sagde med et Ryk: -Er han? saa de alle lo, mens den midterste Gaardkone endelig blev faerdig og sindig fik sin Kop sat tilbage paa Bordet.

Det gav et Ryk i gamle Fru Adolf; de lod, som de ikke saa' hinanden, og hilste ikke; men gamle Fru Adolf forblev ganske ophidset hele Dagen, og da Konstantin kom hjem, sagde hun: -Jeg var ude paa Victoria idag ... Saamæn helt nede i Køkkenet ... for at spørge Kokken om et Raa, sagde hun hastigt. -Fru Martens saa'jeg derude ... Hun havde slaaet sig til Ro, tror jeg.

Altsaa ikke kommet endnu, ikke endnu ... Men nu skulde han prøve, han havde ikke sovet om Natten, han havde ligget og kastet sig, og han havde forsøgt at falde i Søvn saa ved at tælle til tusinde, saa ved at flyve ud fra Rundetaarn, saa ved at aande dybt. Men faldt han hen i Blund, vaagnede han med et pludseligt Ryk, og hans Drømme var de samme som hans Tanker ... Hans Tanker.

Og da Konferentsraaden pludselig saa' op, som med et Ryk, sagde Berg og slog Armene ned mod Kanten af sin Stol: -Ja vil De sige mig hvad er der vel Plads til i dette Land? Konferentsraaden havde løftet Hovedet, og Berg fulgte instinktmæssig Retningen af hans Blik, der hvilede paa Skandinaviens Kort paa Væggen.