United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men du mente heller ikke, hvad du sagde før, min Dreng! Vel? Du var bare træt og ophidset af at gaa og mase med dine Tanker alene. Nu, du har mig at tale med, skal du se, at alting kommer i Orden igen! .... Giv mig nu Haanden paa, at du vil gøre, hvad der staar i din Magt for at ryste alle de syge og forrykte Ideer af dig. Naa? Helmuth rakte hende nu tøvende sin Haand.
Men Frue dog! Er Fruen blevet syg? Ja ... Og varsomt ledte de hende hjem og bragte hende til Sengs. Og medens de endnu gik og syslede om hende, stod pludselig Nils Uldahl bleg og ophidset i Sygeværelsets Dør: Hvad er her paa Færde? Fruen er blevet syg ... Naa e, det er vel ikke værre ... Jeg skal ringe, hvis der bliver Brug for Jer. Jamen, Husbond ...
Ud og ind igen og endnu en Gang ind. Han stod i Kunstnerværelset varm og ophidset af Bifaldet. De klappede endnu. -Ind ind, raabte Hr. Theodor Franz fra Døren. Ind igen. Charlot vendte tilbage. Han havde Favnen fuld af Blomster. Træt lod han dem falde ned paa Gulvet og lænede sig til Dørstolpen. Han følte en Haand gennem sit Haar og saá op.
Og idet hun igen vendte sig om imod Fætteren, spurgte hun, og hendes Ansigt var hvidt og koldt: Skal vi nu til at gaa Fallit, ligesom alle de andre, der har ejet Havslunde? ... Og det er Du med til? Nej, nej, lille Sofie! Det ordner sig nok, naar vi først faar talt med Godsejeren. Men hun overhørte hans Ord, saa ophidset var hun.
Frøken Agathe, der var konfirmeret i Efteraaret og havde udviklet sig til en unærmelig ung Dame af engelsk Tilsnit med yderlig rank Ryg og opskudte Skuldre, satte sig med et velopdraget Ansigt til at spille en lettere »Sonate«, mens alle sagde Goddag til Herluf: Hvad si'er De? hvad si'er De? sagde Hr. Mølbom ophidset og holdt ham fast i Frakkekraven.
Han blev staaende indigneret foran det dækkede Bord og sagde til Jespersen, der stod fuldstændig ulykkelig, med Glasset i Haanden: -Jeg søgte Dem, min Herre, sagde han værdigt. Berg, der blev ved at være meget munter, sagde: Ja Hr. Jespersen var her just for at spørge, hvordan der skulde forholdes med Fribilletter.... -Ja sagde Hr. Theodor Franz ophidset, for Bænkene skal vi vel ikke synge.
I holder jo Stævnemøder med hverandre! Hva' Fanden, naar du ikke bryder dig om ham, saa lad ham sejle sin egen Sø! ... Den Dreng! Og han blev mere og mere ophidset.
Og efterhaanden som Høg blev mere ophidset, nagedes de af en Frygt, som lod dem lide lige saa meget som Moderen. Sofie var den eneste, der pludrede ved Bordet, og som var glad, naar Faderen fortalte, spurgte og lo. De andre svarede kun med et sky og modvilligt Nej eller Ja. Og deres bestandige Tavshed irriterede Høg, han vilde tvinge dem til at tale.
Larmen tog til, og straks efter strømmede en ophidset Hob ind i Gaden. Hvis det havde været muligt, var jeg drejet ind i en Sidegade for at slippe bort fra dem; men det lod sig ikke gøre. Jeg var omgiven paa alle Kanter, og enten jeg ønskede det eller ikke, blev jeg nødt til at følge med dem.
Han saa meget ophidset ud. »Grev Campnell, jeg maa straks tale med Dem om en vigtig Sag!« »For Øjeblikket er jeg optaget. Jeg skal komme, saasnart jeg kan«. »Vel, saa venter jeg Dem.« Hr. Parker var allerede kommet et Stykke ned ad Trapperne, da han vendte sig om: »Jeg har tøvet længe med at opsøge Dem, men der kommer et Øjeblik, da en Mand #maa# forsvare sig!
Dagens Ord