United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man hørte Regnens tunge, ensformige Fald mod Taget, og saa var det blevet saa køligt. Det var, som Katinka aandede op efter al Larmen. -Hvor det gør godt, sagde hun. -Det er Landsdele, sagde Bai, som var begyndt at kigge i Gluggerne. -Det blaa Vand, sagde han og gik videre. Han foretrak at gaa ud i Forstuen for at se, hvad der kunde vise sig under de islandske Nederdele. Katinka blev siddende.
Men længe efter, at han havde lagt sig til Ro, hørte han Vennen gaa med rastløse Skridt op og ned ad Gulvet. Og der gik Time efter Time. Nede paa Gaden stilnede Larmen af Færdsel og Liv. Men han laa hen i Stilheden uden at kunne faa Søvn laa og stirrede ud i Mørket, der syntes ham saa tæt og dybt, at det aldrig vilde kunne vige for Dag og Sol.
Men saa undertiden kunde Larmen og Samtalen forstumme, og gennem den stille Nat hørte man kun Baalets Knitren fra Gaarden. Ellen reiste sig og nærmede sig Vinduet. Soldaterne hvilede om Ilden. De støttede, strakte paa Jorden, Hovedet i deres Hænder og stirrede ind. Baalets Skær farvede deres Ansigter.
Saa det kom pludseligt ... saa det kom pludseligt ... Og hun begyndte at gaa rundt med sit Lys i Haanden ligesom de andre. Drengen slog Portene op det fo'r i dem alle ved Larmen og Lars viste sig i Køkkendøren og fik en Skaal Kaffe. Lille-Bentzen kom ud og op paa Bukken ... Han saa' Pastorindens Ansigt smaagrædende sad hun og rokkede inde i Stuen foran det viftende Lys.
Han blev saa angst ved Støjen, som maatte der komme nogen ved Larmen i det tomme Hus. Det var hans Daabsbestik og hans lille Bæger, der var gledet ned paa Gulvet.... Han lagde det alt paa Spisestuebordet, forpustet et Nu, som kunde han ikke bære det.
Efterdønningerne af Larmen derinde naaer ikke blot ud over Plads og Gader, den naaer stundom helt op til de stille Sale, hvor det ikke er om Aktiers Stigen og Falden, men om selve Landets største Interesser, der tages Bestemmelse. Som Børspladsen er Knudepunktet for Byens Gadeliv og Gadefærdsel, saaledes er Pariserbørsen snart sagt Hjertet i det moderne Frankrig.
Konen rejste sig og gik hen til Vindueskarmen, hvor der laa mange Stabler smaa Frokostpakker. Hun tog de tre øverste, hvis Papir var løsnet. Saa vendte hun sig. Den Syge var igen sunket tilbage mod Væggen. I Skolestuen var Larmen vokset: Børnene raabte, skreg, lo og trampede. Skal jeg ikke hellere kvitte dem for i Dag, Jens, at Du kan faa lidt Ro?
Lidt efter stak den gamle Frue sit Raadsherrehoved ind fra Køkkenet. Bankningen oppe paa Loftet vedblev: Aa, min gode, vil De ikke komme lidt herud og se efter Chokoladen et Minut! Frøkenen gik ud. Nu lød Larmen fra Loftet, som om nogen sparkede med tyksaalede Støvler mod Døren deroppe. Saa skal da ogsaa Pokker ...! sagde Hendes gamle Naade og skyndte sig ud i Entreen og op ad Loftstrappen.
Lidt efter kunde vi høre, at Niels marscherede ind i Hønsehuset, men det lod ikke til, at hans Nærværelse tjente til at berolige de oprørte Gemytter. Larmen og Uroen vedblev, medens Niels undersøgte Alt paa det Omhyggeligste.
De talte om ligegyldige Ting, indtil Carls Fægtelærer kom for at give ham en Time. Ellen satte sig hen at spille. Hun hamrede Rubinstein efter Rubinstein uden at tænke. Bare der var Støi om hende. Indtil hun var træt af Larmen under sine egne Hænder. Saa sank hun sløv sammen, og skød alle Tanker bort. Hun tænkte dette eneste i Hovedet: Han ved det ikke.
Dagens Ord