United States or Philippines ? Vote for the TOP Country of the Week !


Thi han elskede at sidde hende nær, at dvæle, mens de talte, med hendes Haand i sin, og at føle hendes Aande nær sit Haar. Den Dag paa Thorsholm ... Hun havde lagt sin Arm langs med Sofaens Ryg ... og pludselig følte hun Carl sagte gnide sin Nakke langs hendes blottede Haandled, mens hans lo op i hendes Ansigt. Saadan var det gaaet indtil nu.

Deres Ryg var lidt bøjet af Arbejde. Herrerne hilste; og der blev et Øjebliks Tavshed, hvorunder man ligesom tog Maal af hinanden. Saa begyndte Nils famlende: Ja, Madam Henriksen, vi kommer jo altsaa for sent ... Det gør I nok ... sagde Pompadour. Vi vilde have hilst paa Onkel ... Naa, vilde I det ...? Der var over Bondekonen, som hun stod dér foran Herremændene, en egen bidsk Vagtsomhed.

Fruen greb Emnet om Prins Ferdinand og sagde: -Ja, men den Kærlighed blev nu alligevel Livsindholdet for hende. Der gik en Trækning over Excellencens Ansigt: -Livsindhold og han lo ja, det er Livsindhold at slæbe en Møllesten paa sin Ryg.

Ministeriet ønsker at vide fuldstændig Besked om, hvad der foregaar bag dets Ryg men « han saa alvorligt paa Detektiven, »rigtignok saaledes, at de Skyldige ikke selv aner, vi er underrettede.

Da lød der en stille Puslen bag hendes Ryg; og hun vendte sig hastigt. Det var Pastoren, som var kommen hen til hende. Hun gjorde en Bevægelse som for at flygte. Men han greb hende blidt i Armen og holdt hende tilbage. Hans Ansigt var blegt som før, og hans Øjne og Miner trætte og slappe.

-Ja, jeg kan vel ikke være til nogen Tjeneste, sagde Fru Brandt, der allerede stod i Gangdøren. -Aa nej, sagde Schrøder, man maa selv gaa og stampe i 'et. Hun blev staaende et Øjeblik paa Trappetrinnet og saá efter Fru Brandts Ryg, mens Fruen gik hen over Pladsen: -Jeg tror, det bli'er Torden, sagde hun saa og pustede: Gud give, det vilde. De tre Husmandskoner gik stille inde i Køkkenet.

-Tine, Farvel, sagde Berg pludselig bag hendes Ryg og tog hendes Haand, et Nu, saa fast. Tine saa kun paa ham; saa fulgte hun ham, til han var ude. Huset var tomt. Man horte kun deres Trin, der ilsomt drog bort ad Alleen.... Sofie kom ind med et Lys, i Nattroje. Hun sagde: -At de skal lad' deres Liv at de skal lad' deres Liv, og gik omkring og graed fra Gangen til Stuen. Tine horte hende ikke.

Konferensraadens Øje stak over paa hende: -Hvad skulde her foregaa? spurgte han og Stemmen blev pludselig atter ganske tyk i hans Mund. -Som Du vil, sagde Datteren: Men dette skal vel ha'e en Ende. Og Hofjægermesterinden saá Faderen ind i Ansigtet : vi behøver ikke Hviderne mer. Konferensraaden svarede ikke. Hofjægermesterinden lagde Puderne bag hans Ryg, mens hun fornam, hvor hans Legeme skjalv.

Mathilde havde én Fornøjelse: at løbe hen til Skovkilden bag Maries Ryg og sætte sig i det vaade Bassin og lade sig gennembløde, den fine Kjole og Mamelukkerne, saa hun blev gennemvaad lige ind til Popoen.... Der sad hun saa, med sammenknebne Læber, og strittede, til Pigen kom og rev hende væk.... Hjemme betog siden Generalinden hende den Slags abnorme Lyster....

Med Haanden talte hun sine Pengesedler, uden at tage dem op og mens hun holdt dem mod Skrinets Bund. Mantillen havde løsnet sig. Den faldt ned fra hendes Ryg, ned over Stolen, mod Gulvet, saa tung, som om den havde været af Jern.