United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Saa maa jeg hellere løbe min Vej for at redde min Hals," sagde jeg og lo over Skulderen, medens jeg aabnede Døren og løb op ad Trappen, og jeg kiggede paa ham over Rækværket, da han var kommet ud i Vestibulen. "Farvel," raabte jeg, og uden at vente paa Lady Ver traskede han ned ad Trappen og ud paa Gaden.

Artiklen er gjennemsigtig fra Ende til anden, den vækker intet Hovedbrud, og man taber intetsteds Traaden. Naar man er færdig, staar dens Tanke anskuelig og klar for En, og Alt, hvad der kan ligge i den af Interesse er kommet helt til sin Ret.

Nogle tør ikke gaa frem, de er kommet ind med et Buk paa skraa og glorøde Kinder; har taget Handsken af den højre Haand for at række den behandskede Værtinde en klam Lab: de beklager, at Fruen ikke var hjemme, da de var for at gøre Visit.

I ikke flytte fra Hus til Hus Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder; og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.

I det Øjeblik kom De og jagede ham paa Flugt." Medens hun sagde dette, lagde hun sin Haand paa min Arm. "Jeg kan ikke sige Dem, hvor taknemlig jeg er Dem," sagde hun. "Aa, det var saa lidt," svarede jeg og blev ganske forvirret. "Jeg vilde kun ønske, at jeg var kommet tidligere." "Men hvad skal jeg dog gøre?" "Har De ingen Venner i Tientsin?" spurgte Nikola.

Og pludselig hørte man Admiralinden, der havde behøvet et Øjeblik for at samle sig, sige: Gud, Emilie, det er da for din Skyld, vi er kommet; Generalinden gav sig paa én Gang til at græde, mens hun omfavnede Fru von Eichbaum, og Fru Mourier sagde: Aa, saa er hun hjemme nu....

Da Berg og Adolf kom ned, sad Konferensraaden paa den runde Midtsofa, med Hat og Stok ved Siden af sig: de følte strax, der var noget ramt i Luften. -Det gjorde intet, at han havde ventet, aldeles intet, sagde Konferensraaden. -Han var blot kommet for at tale om en lille Middag for de Bank-Delegerede man agtede at spise herude....

Fruen saá paa ham og vendte sig igen. "Ja saadan er det med Debutanter" sagde hun. William tænkte paa, hvad han før havde lidt paa dette Sted. Han gik omtaaget af Erindringer og bedøvet af Minder. Den første Dag, han var kommet herop var han gaaet rundt som i Søvne. Det var, som om Mindernes Smerte lagde et Slør over hans Øjne.

Han var kommet frem midt i Stuen, da Scheele stod i Døren; og før han naaede ud, hørte han Fru Duncker, der havde rejst sig, da hun saa' Scheele, sige med en ubeskrivelig Stemme, ubeskrivelig ydmyg og mild, saa Herluf vilde have givet meget til, han havde turdet vende sig og se hendes Ansigt: -Er De virkelig der , sagde hun. Det er længe siden. Anden Dans var forbi, og der blev klappet tilbords.

"Jeg er parat, saa snart De er det," svarede jeg, men ikke uden lidt Modløshed, da jeg saá, over paa Gladys og opdagede, at det Øjeblik, da jeg skulde skilles fra hende, virkelig var kommet. "Det glæder mig at høre," svarede han; "for Tiden iler. Tror De, De kan følge med mig om et Par Minutter. Kan De? Naa, det er godt. Hvis De ikke har noget imod det, vil jeg gerne tale med Hr.