United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Man saa jo ikke andet end de tre Strudsfjer over Vandskorpen, sagde Moderen. -Ja, da var jeg lige konfirmeret, sagde Tine. -Dagen før Fødselsdagen var der en Travlhed som ved Jul. Tine bagte og Tine æltede. Alle Køkkenvinduer var smækkede op, og Maren Bryggerspige, som var i Uldskørt af egen Strikning, svedte saa det haglede. Karlene kom skiftevis og stillede sig op ved Dørstolpen for at se til.
-Der gi'es vel Frokost, sagde Bai. De var hjemme og stod utidige paa Trappen i den graa Morgen. -Ja, hvis du vil, sagde Katinka. Men Huus maatte hjem. Det var den høje Tid. -Naa sagde Bai som De vil, han gabede og gik ind. Marie var slæbt af med Kurvene. Huus og Katinka blev alene. Hun lænede sig til Dørstolpen. De tav lidt. -Saa Tak for idag, sagde hun. Det kom sagte og usikkert.
Hun støttede sig tungt til Marie og inde i Gangen tog hun til Væggene. -Luk Bagdøren op, sagde hun, at jeg kan se Skoven. Hun kom derhen og hun stod et Øjeblik lænet til Dørstolpen og saa' ud mod Skoven og Vejen. -Marie, sagde hun, jeg vil ogsaa se Duerne.... Katinka kom ikke op længer. Kræfterne forlod hende mer og mer.... Enkefru Abel bragte Vingelée. -Til at lædske Tungen, sagde hun.
Hun havde faaet den gamle Psalmebog i Hænderne, og hun sad og stirrede paa dens store Skrift uden at læse. Men en Gang imellem tog hun Fart og gav sig til at mumle Versene. Saa blev hun kaldt ind. Da hun kom ind i Kamret og saa Bedstemoderen, ubevægelig paa den hvide Seng, greb hun krampagtig om Dørstolpen og vilde vende om. Bedstemoderen vaktes ved Støien: Er det dig? sagde hun stille.
Ud og ind igen og endnu en Gang ind. Han stod i Kunstnerværelset varm og ophidset af Bifaldet. De klappede endnu. -Ind ind, raabte Hr. Theodor Franz fra Døren. Ind igen. Charlot vendte tilbage. Han havde Favnen fuld af Blomster. Træt lod han dem falde ned paa Gulvet og lænede sig til Dørstolpen. Han følte en Haand gennem sit Haar og saá op.
Vidste De igaar, jeg ikke kunde Tysk? ... Jeg er saa uvidende. -Jeg valgte et neutralt Sprog; Grev Schønaich bukkede. Lidt efter gik han. Ellen sad længe hensunken, uden at vide hvad hun tænkte paa. Saa hørte hun igen Klangen af den Fremmedes Stemme, den var saa blød, og hun reiste sig. -Det var ham, der sang, sagde hun. Og lænet til Dørstolpen sank hun atter hen i Drømmerier.
Dagens Ord