United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu kommer Palle straks, Onkel Nils ... sagde Fru Mona, medens hun ilfærdig iførte sig de nødvendigste Klædningsstykker. Men Onkel Nils gav intet Svar ... Lidt efter steg Palles Hoved op over Vindueskarmen: Mona ...? hviskede han Mona ...? Ja ... Nu sover de, den Undegaleme! Hvem? Nils og Hesten! Nej da! Jo, se ... Og han pegede paa Statuen, der træt og udaset var sunken sammen.
Men hidtil var dog disse Skærmydsler stedse endt med Fred og Forsoning. Straks næste Formiddag efter sit første Møde med Mose-Minka havde Nils Uldahl indfundet sig ved Frokostbordet.
Dagen efter sin mislykkede Ekspedition til Mejeriet havde Nils Uldahl og Smeden, væbnede med kraftige Egespir, opsøgt Forvalter Larsen for at tage Hævn over ham for hans Blasfemi med Rikke. Men Gaardens Karle var, imod Sædvane, ilet Forvalteren til Hjælp; og der havde fundet et regulært Slag Sted, som var endt med de to Venners forsmædelige Nederlag. Man havde maattet bære dem hjem.
Hva' skulde det ogsaa ha' været godt for! ... mumlede Hans og vendte ham Ryggen ... Nu kom Madam Henriksen med Mændene. Og straks efter forlod hun og Anders Stuen ... Hans saa langt efter hende, da Døren lukkedes. Men da Deputationen igen forlod Ravnsholt, havde Hans Henriksen afgivet sit Løfte om ved det forestaaende Suppleringsvalg at stille sig som Folketingsmand i Nils Uldahls Sted.
Hendes fine regelmæssige Ansigt og gyldenblonde Haar lyste i Solen; og Maleren havde lagt i hendes dunkelblaa Øjne hele den sprøde Længsel efter »Lykken«, der gør Ungdomsaarene til saa koglende-løgnagtig-forjættelsesrig en Skærsommernatsdrøm ... Er det Fruen? spurgte Møller Hammer, en af Nils Uldahls Folketingsstillere, han stod og stirrede betaget paa Billedet.
Se, I kan faa Røven med Jer og det lidt hurtig! skreg en fjerde og begyndte at kravle tværs over sin Dame ellers skal vi illeminere den for Jer! Der stod et Drøn af Latter rundt fra alle Sengene, rungende Mandslatter og skingrende Kvindehvin. Kom, Godsejer ... hviskede Smeden midt i Larmen her er ikke Bid for vos i Aften. Men Nils hørte ham ikke. Han stod og tænkte paa at krybe ned til Gaasepigen.
Hvorpaa Amtet lod sige, at hvis ikke »det omspurgte« var kommet Sogneraadet i Hænde inden fireogtyve Timer, vilde den afsagte Kendelse faa tilbagevirkende Kraft med og fra den Dato at regne, paa hvilken den ny Formand var blevet valgt. Paa dette Ultimatum gav Nils intet Svar.
Men Nils havde spøgende bemægtiget sig Minkas anden Arm og var trukket af med hende: Nej, kom De hellere med mig, lille Frøken! sagde han. Og saa var han og hun højt leende løbet ud i Entréen og ind i Taarnværelset, hvor de havde drejet Døren i Laas efter sig ... Men et Kvarterstid efter var Mosepigen atter kommen farende ud rød i Kammen og med Haaret i Uorden.
Nu tabte Nils Taalmodigheden og gik lige løs paa Sagen: Har Madam Henriksen nogen Mening om, hvilke testamentariske Dispositioner min Onkel har efterladt sig? spurgte han forretningsmæssig. Det kunde nok hænd's ... sagde Madammen.
Det var til at ærgre sig pukkelrygget over! ... Men der kom da Gud være lovet Hans Henriksen og Kone fra Ravnsholt ... og de stilede lige hen imod Nils ... saa nu maatte det da forhaabentlig ende med en Komedie! Og man noterede med Tilfredshed, at det store Ar tværs over Godsejerens Næse, blev end rødere og kendeligere, da han fik Øje paa Parret ...!