United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han er jo svært i Kridthuset hos Baronen ... og hos den naadige Frøken ogsaa. Claus . Det er netop det, jeg ikke finder passende. Jørgen . Aa nei saamænd. Men saa kunde Hr. Kammerjunkeren jo bare lade et Ord falde til Frøkenen derom. Claus . Ganske vist, men ... det vilde afficere hende. Hun har naturligviis ikke tænkt paa at der kunde være noget Stødende deri; hun er saa god, saa nedladende.

Det saa næsten ud som han vilde gaa paa Hovedet ned i sin Yndlings-Drik. Alvez slog en Klo i ham og trak ham tilbage. Han stak ham nu en Tændstik i Haanden og sagde med et lumsk Smil: "Sæt Ild paa!" Kongen lod den brændende Tændstik falde ned i Spritten. Virkningen var storslaaet.

Oppe i Hovedbygningen stod alle Døre paa vid Gab og der lugtede af stivede Gardiner og Renlighed. Frøken Schrøder stod midt i Salen paa en Stige, i de bare Strømper: hun holdt af, i en travl Vending, at kaste Skoene: -Beva'rs, Godsforvalter, De vil hente mig, raabte hun og lod Armene falde.

Hun blev ved at fortælle med sin dæmpede Stemme for ikke at vække den gamle; Herluf satte sig paa Forhøjningen: ovre fra Tivoli lød Sangen endnu. -Ja, det var Tider, sagde hun. Hun tav lidt, og Herluf skottede op i hendes Ansigt. Men saa blev din Fa'er forlovet og tog Afsked af Etaten, sagde hun og lod de foldede Hænder falde ned i Skødet. Hun tav en Tid, til hun lo igen af et gammelt Minde.

Hele Attika med dets Bugter og Halvøer og Øerne i Havet deromkring laa udbredt for vore Fødder, og i den vestlige Horizont øinede vi Helikon og Parnas. Da endelig den stærke Blæst nødte os til at rive os løs fra dette Syn, klattrede vi atter ned ad de knudrede Klipper, hvor vi tidt maatte holde os fast i Lyng og Jordbærtræer for ikke at falde.

Og Kateketen, der frygtede, at alle skulde falde fra, gav Ordre til at sætte Konebaaden ud i Vandet, for at David kunde blive ført til Missionæren i Frederiksdal. Jeg meldte mig som Roer. Men da man bragte David ned til Baaden, flygtede alle andre op af den. „Bort med ham! Bort med ham!“ skreg de. „Han smitter os alle sammen!“

-Hvad siger De, Mand? raabte Kaptajnen. Hvad siger De? -Jeg siger, Højre mangler Mænd, der lever af det, sagde Stæhr. Politiken er os en Biting: vi skulde ha' ti-tolv Stykker, der levede af den.... Kaptajnen fo'r indigneret frem fra Kakkelovnen og lod Kjoleskøderne falde tilbage paa deres Plads, mens Stæhr arrigt sagde: -Ja før er Partiet ikke lige. Han tav igen og lod Kaptajnen raabe.

Og han gik lidt frem, faldt sit Ansigt, bad og sagde: "Min Fader! er det muligt, da denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil." Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: " kunde I da ikke våge een Time med mig! Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."

Hun tog Bogen, og siddende op i Sengen læste hun for dem. William sad paa Chaiselonguen, han lyttede med lukkede Øjne, betagen, angst for at tabe en Tone af denne Forklarelsens Symfoni. Men det varede sjældent længe, saa kom Hosten, og Stella lod Bogen falde. "Det er forbi," sagde hun. "Jeg kan ikke mer." Det var forbi med Læsningen.

Vi forlangte en lille Taar Vand rakt ned til os, men det var der ingen Tid til, og ingenting Drikkelse havde vi selv ombord, saa afsted igen maatte vi med tør Hals; det ligefrem #brændte#. Mens Damperen nu slæbte os udenom og op, op til Sydostkosten, for at vi kunde være lige for Skibet og saa selv lænse ned mod det, sad vi hele Tiden og holdt Øje med Masterne, som vi var ræd for skulde falde.