United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu gør Du Nar af mig, Fætter Isidor ... Nej, nej, nej! Du tager mig aldrig alvorlig! Jo, jo, jo! Sofie rejste sig ivrig: Jeg har forbudt Lars at køre derned med den Vogn; men han gør det naturligvis alligevel! ... Bare her var et rigtig Mandfolk paa Gaarden, der kunde sige Far ordentlig Besked. Far han er fejg, ser Du; han er en rigtig Kryster!
I tre Uger havde jeg sovet med Handsker paa om Natten: -Man kan ikke, sagde Mama, tage paa Bal med de Hænder. Ida gaar i Huset, og dog har hun nettere Hænder end Du. Vi kørte derhen i Jensens Vogn, Du og jeg paa Bagsædet, med to Skørter op over Hovederne, saa vi sad paa det Lærreds, mens Mama trykkede sig sammen paa Forsædet og Jeres Sofie knejste paa Bukken med dine Sko, indsvøbte i Papir....
Pyt! blæste Frederikke hvad tror Du, han bryder sig om det ! Men den lille, femtenaarige Sofie, den yngste, der var sorthaaret og mørk, medens de andre Søstre var slanke og lyse, traadte bleg af Harme et Skridt tilbage ud paa Gulvet, hendes Hænder var knyttede, og hendes brune Øjne gnistrede: Gør han det, sagde hun betragter jeg ham ikke mere som min Far !
Forvalteren trængte sig frem: Har Frøkenen skudt no'en Rotter? spurgte han og pegede paa Bøssen. Sofie lod, som om hun ikke hørte ham: I har vel ikke fundet Tipoldefars Elfenbensstav? spurgte hun Hans Far fabler bestandig om den i sine Breve. Nej, vi har ikke ... Jeg tror, Godsejeren har taget den med i Kisten. Sofie lo: Det kunde ligne ham! ... Naa, Farvel, Hans Henriksen; og hils Deres Mor! ...
Hvad er Klokken? spurgte Sofie uden at røre paa sig. Et Kvarter i ti. Hvordan tror Mor, at hun vil ha' det i Nat? Ved hun forstod man mellem Damerne i Herskabsbygningen altid Jomfru Helmer. Aa, hun er vist ligeglad! mente Charlotte med Ansigtet ned over Skakspillet. Træk! sagde Frederikke ivrig Det er Dig , der skal trække! Saa blev der en Pause.
Saaledes blev Budskabet om Frantz Uldahls Død modtaget paa Havslundegaard. Kun Jomfru Ingwersen sagde ovre i Asylet til Frøken Sofie: Gud ta' ham i naadig Varetægt, lille Sofie! Frantz har altid været den bedste af Børnene fra Egesborg ... Paa Kragholm. Samme Dag. Middag ... Inde i det grønne Gæsteværelse laa Frantz Uldahl under et stort, hvidt Lagen.
Jomfru Arkadia havde sluppet "Bankeren", saa saare hun hørte "Kaffen" og hun løb gennem Entréen og Spisestuen og Gangen ud i Køkkenet: -Fruen har kaldt, sagde hun. -Ja, svarede Sofie, der aldrig ændrede sit Tempo, og hældte Kaffen op, mens hun sagde: -Hendes Naade har ringet. -Der kan hun løbe, sagde Sofie.
Krohold er der jo allevegne, sagde hun: men hos Jer er der lystigst. -Ja, sagde Sofie, hvem Tine og Tinka traf sammen med en Sergeant i Bryggersdoren: En gaar og ta'er 'en med Ro nu. Skytset ska'er ikke Vaerkerne ... Sofie blev frygtelig smittet med tvivlsomme Vittigheder i Sergeantstuen. Tinka lo himmelhojt ad Vittigheden og slog sig ned i Tines Kammer.
Og Skoven, den friske Luft, Friheden, gjorde dem efterhaanden gladere; de spadserede, spillede Ring og spiste paa en Bakke i Skoven. Nina sang, Sofie trillede ned ad Højen som en Bylt, og de lo alle. I Begyndelsen lød Latteren besynderlig fremmed i deres Øren, de undrede sig over, at de kunde le.
Torklaedet var Tegn til, at Afrejsen havde givet hende "hendes Ho'edpin'". Hun fik den regelmaessig de fem af Ugens syv Dage og var saa grumme uoplagt til at udtale sig udover "Ja" og "Nej" eller til at foretage sig nogetsomhelst ud over det nodvendigste. Efter en Storvask hvilte Sofie ud otte Dage i sin Hovedpine og kujonerede hele Huset.
Dagens Ord