United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, Jespersen, sagde Berg og blev pludselig mismodig ved at udtale denne Sætning, han havde sagt saa tidt: Saa fylder De Huset. -Vel, sagde Jespersen og gik til Døren. Men pludselig vendte Hr. Theodor Franz sig om og udstrakte Haanden med en stor Bevægelse: -Nej, sagde han, der sendes ingen ud. -Ikke én sendes ud, sagde han: Vi ta'er Salen som den er, mine Herrer.
Jespersen vægrede sig, helt skræmt af denne lydelige Lystighed, han ikke begreb tilsidst fik han dog et Glas i Haanden: -Paa en god Indgang da, sagde han og drak. Selskabet lo igen, da det bankede paany. Det var Hr. Franz' første Gang var bestandig til Kassen.
Saa lige paa en Gang smed Moderen sig i Grønsværet; og rundt omkring hende lagde de sig alle. -Nu skal Hundestejlerne have Mad, sagde Moderen. Og alle smed de Krummer ud i Dammen, hvor Hundestejlerne gled, vævre i Solens Skin. De tre Gamle sad i Lysthuset. Madam Jespersen havde i Stilhed befølt Gaverne. Tine bød Vin om, og Glassene stod i Græsset rundt om Dammens Kant.
Han blev staaende indigneret foran det dækkede Bord og sagde til Jespersen, der stod fuldstændig ulykkelig, med Glasset i Haanden: -Jeg søgte Dem, min Herre, sagde han værdigt. Berg, der blev ved at være meget munter, sagde: Ja Hr. Jespersen var her just for at spørge, hvordan der skulde forholdes med Fribilletter.... -Ja sagde Hr. Theodor Franz ophidset, for Bænkene skal vi vel ikke synge.
De tre Direktører rejste sig, irriterede ved at sé paa dette korte Fruentimmer, der trippede sansesløst rundt foran Spejlene, og de vendte tilbage til Kontoret tavse, siddende hver i sin Krog uden at tale med hinanden. Hr. Jespersen kom ind med Kassen. Den var tohundrede tre og fyretyve Kroner med Indgangen. Adolf talte dem træt og ligegyldig og vendte tilbage til sin Plads. Og Hr.
Det var Billetkasserer Jespersen, der vilde afgive Rapport om Salget: der var kun solgt daarligt, rent daarligt til Koncerten. Tohundrede og syv Kroner, raabte Adolf. Ved alle tre Salg? sagde han med løftet Glas og efterlignede Hr. Theodor Franz' Stemme, der altid lød som en halv Torden. -Ja, sagde Hr.
Madam Jespersen talte Holstensk for dér var hun fra og havde en Gang været Kammerjomfru hos de Rantzauer. Ingen vidste, hvordan hun var slaaet derhen, just i denne Krog. Hun var altid i Moiré, og fyldte en hel Mahognistol med brede Arme. Paa Hovedet havde hun en tronende Kappe, som Børnene troede hun sov med. Om Haand-leddene bar hun Armbaand af Rav.
-Hvad var det alt, hun sagde? spurgte Drengen. -Hun talte om Dig, sagde Moderen. Og hun tav igen. Men naar den ældste Dreng var ene ude, gik han, naar han kom til Elsebeths Hus, altid over paa den anden Side af Vejen. For det var, ligesom han var bange. ... Naaede man videre hen ad Vejen til Degnens, kom man til Madam Jespersen.
Kunstnerinden turde ikke »modtages«. Hun skal erobre Publikum Publikum skal dømme selv, sagde han. Klaken tør først applaudere efter det tredje Numer. Hr. Theodor Franz gik selv for at afbestille Buketter og Lavrbærkranse; de passede ikke til det nye Arrangement. Jespersen og Spenner fulgte efter.
... Et Par Dage efter lod Adolf Billetkasserer Jespersen kalde op paa Kontoret. Han sad genért og kradsede med Pennen paa sit Klatpapir, mens han talte med Kassereren. Det var ikke nødvendigt, sagde han, at stemple alle Fribilletterne foreløbig. -Vi maa s'gu ha'e »ægte« Hus, Jespersen, sluttede Adolf og lo. Berg mødte Billetkassereren i Døren: Hvad gaar her for sig? sagde han.
Dagens Ord