Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Jeg kan ikke gøre mig fri." "Nej, De kan det vel ikke," sagde han langsomt. "Ikke uden at De havde Nogen at holde Dem til udenfor Nogen, som De holdt af." "Ja men det ..." Hun standsede. Hun var kommen til at se paa ham, og det gav et næsten umærkeligt Ryk i hende. Hans Ansigt var ganske roligt. Men som han stod der foran hende, saa han ud som en pludselig hærdet Beslutning.
Det gav et Ryk i William, han blev purpurrød, mens han stirrede paa Hoff. Forfatteren besvarede Blikket. Saa slog William Øjnene ned, hans Træk var blevet graa, og der gik en Trækning over hans Ansigt. Men han havde intet at svare. Han vidste, Hoff talte Sandhed. Forfatteren vilde lægge sin Haand paa hans Skulder, men William rystede den væk, blev ved at gaa ved Siden af ham med bøjet Hoved.
Degnen fôr over Ende med et Ryk: Der er han igen, der er han igen! skreg han og vilde ud af Sengen Judas! Judas! Og Fru Line og hans Kone maatte kæmpe med ham for at holde ham tilbage. Da Degnen igen var faldet til Ro, forsøgte Fru Line at faa ham i Tale. Mildt og stille tog hun fat og sagde ham mange gode og dulmende Ord om sin egen rolige Maade at bære Livet og dets Tilskikkelser paa.
Karl saá op i hendes Øjne, der havde aabnet sig, med et andet Blik end det, der var i hendes og det havde givet det samme lille, umærkelige Ryk i ham som før : -Det har vi vel gjort før, Pus, sagde han lidt højere end hun og hendes Hage løftedes fra hans Haar. -Men vi drikker jo ikke, sagde Karl. De havde tiet et Nu og han rakte hende Glasset op over sit Hoved som hun tog og ikke rørte.
Han var pludselig kommen til at fryse. Langt om længe rejste han sig med et Ryk. "Det lader til," tænkte han ved sig selv, da han gik, "at man kan udvikle sin Tvivl i den Grad, at man tilsidst har Mistillid til sin egen Skepsis." Lidt efter sad han paa sin Cykle og jog ind ad Byen til, hen ad Landevejen, der strakte sig hvid og ensformig i den lyse Sommernat.
-Værsaagod, sagde hun og rakte Fadet til Knuth, der tog det med et pludseligt Ryk. -Kagen er dejlig, sagde Karl, men til den maa vi ha'e Portvin. Det renser Halsen. Knuth rejste sig lidt for hurtigt, for at bestille den: Maa jeg, sagde han. Han var knap ude, da Karl rejste sig og stod bag Ida: -Man kan da ta'e et Menneske med, sagde han og bøjede sig over hende. Ida svarede ikke.
Og nu har hun jo været her og vil ogsaa fylde dig med den samme forrykte Snak om ... om ... om mit Forhold til min Fætter, Grev Scheele! Det gav et Ryk i Helmuth, og han stirrede stum af Overraskelse sin Kone ind i Ansigtet. Hans Mund aabnede sig, og hans Underkæbe fik et hængende, næsten faareagtigt Udtryk. Du, mumlede han du ... du siger det selv? Baronessen betragtede ham blidt smilende.
Hun gik Skovriderens Runde nu, naar han ikke var hjemme. Det var dog tryggere for ham, naar han vidste det, at hun passede paa. I Gangen sad Lieutenanten og drev endnu. Tine gik med Lygten rundt om alle Laenger. Inde var der stille allevegne. Men i Jorden gav det smaa Ryk under Kanonernes Lyd. Ved Leddet kom en Skikkelse imod hende.
Det gav et Ryk tilhøjre i alle Hoveder, og der blev en travl Hvisken paa Gulvet med Ansigterne ind imod hinanden, i en ivrig Pylren, som var et Aaleskind pludselig faldet ned i en Hønsegaard.
Men han ser knap ad hendes Vej til længere, siden denne hersens Mose-Minka er kommet paa Besøg her. Hans Henriksen gav et uvilkaarligt Ryk i Tømmerne, saa at Hestene dansede: Hoa hoa, saa, saa ...! beroligede han dem. Men hun er ogsaa en lækker lille Pakke Mad! vedblev Forvalteren og smaskede Hende vilde jeg sgu hellere ha' i min Seng end en Loppe! ... Kender Du hende?
Dagens Ord
Andre Ser