United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !


De er ikke til at holde ved Malkningen, om man saa bandt dem til Stripene.... Og mens hun blev ved at rode i sine Klude, skaeldte hun paany sine Piger den hemmelige Angst for Tinka ogede Dag for Dag hendes Raseri : -Om de laa ene i Naetter som disse?

Men tilsidst kunde han ikke mere holde det ud, han stormede hjem, ind gennem Porten, op paa fjerde Sal, tog alle Trapperne i Spring, saa han var helt stakaandet, naar han naaede op og begyndte at rode i Brevkassen. "Intet." Han vilde roligt tage sin Frakke af, hængte den op i Entréen, rev Døren op til sin Stue. Der var intet Brev paa Skrivebordet paa Bordet intet ... nej, intet Brev.

Hvis Du ikke inden 6 Sekunder siger, hvor den er, faar Du 6 Pistolkugler i Hovedet. Det er AlvorDen anden truede atter med Revolveren. »Naa, hvad, vi er vel ikke i Caracas ...« Gæsten tog atter Revolveren bort og begyndte at pille omkring ved de forskellige Sager i Værelset. »Lad være at rode i mine Sager! Rører Du nogetsomhelst, raaber jeg om Hjælp; saa er Du færdig«.

-Kære Onkel Hvide, man vil dog helst føle det, som var man af almindelig Størrelse. -Jeg elsker nu Rom, sagde Gehejmeraadinden med sin dybe Stemme: at gaa og rode dernede. Man lærer saa rart at se, at de fra før var mindst lige saa kloge som vi. Jo, Rom og mine Bjerge, maa jeg be' om dem. -Men, sagde hun og gav et lille Rap til Puddelen: Rom er for dem, som har begyndt at vende Næbet nedad.

Og det var denne Grynten og Skraben, Lig-Johanne nu altid troede at høre, naar Anfaldene meldte sig. Ind i Stuen vovede Bæsterne sig ikke oftere, da der sov et uskyldigt Barn derinde. Men nu pønskede de paa at vælte Huset; Jens skulde hævnes. Og Johanne hørte dem komme anstigende i tusindvis og grave og rode i Jorden med deres Tryner. Hver eneste Nat hørte hun dem. Der kom flere og flere til.

De følte, hvordan Blodet dansede i Aarerne paa dem, og de kunde gribes af en Fornemmelse, som bar de paa for meget Liv. Somme Tider satte de i susende Løb, saa Vejret var lige ved at forgaa dem og saa kastede de sig pludselig ned paa Jorden og aandede Skovluften ind af alle Kræfter. De kunde have rykket Træer op med Rode ... Inde i Skoven, tæt ved Vejen, sad Biblioteksassistent Preben Flyge.

Han taler med lav Stemme, som man gør det, naar man staar overfor noget, man ikke forstaar. Hun nikker hen i Retning af en Busk. De' ... æ ... hang fast i Grenene ... før a'et sank. Han staar lidt og ser fast paa hende, saa vender han sig om imod Folkene, der er krøbet ud paa Tørvebænkene. Saa søger vi der, Folkens. Mændene, som et Øjeblik har hvilet, begynder at rode rundt i Vandet med Rafterne.

Hun talte og hørte sin egen Røst, og hun vidste ikke, hvad hun havde talt. Hun smilede til saa mange Ansigter og hun mærkede Hænder i sine Hænder og Kys paa sine Kinder. Hvor hendes Hoved var tungt Hun gik hen til Vinduet og støttede sin Pande mod den kolde Stolpe. Hun hørte Vognene rulle bort og Tjenerne, der begyndte at rode med Servicet ved Buffetterne.

Der var to store Kufferter med mange Rum. Selskabsdamen tog Kjoler op og Skørter op og Æsker op. Moderen fulgte hendes Bevægelser. -Det er en sort Barége, sagde hun. -Med Underkjole af Reps. Selskabsdamen blev ved at rode op. -Men Gud, hvad skal jeg dog med det? sagde Moderen og saá pludselig paa et straagult Kjoleskørt: -Den Kjole gaar jeg jo aldrig med.

"Naa" Professoren studerede sine Negle "men det er en svær Rolle, min unge Ven, og man kan ikke raade til at debutere i den." "Jeg havde tænkt at debutere i Sannæs." "Det er sandt, Sannæs men De sagde jo, De havde Bogen med. Lad mig saa høre den da." Professoren fik Bogen, gav sig til at rode paa kryds og paa tværs efter Scenen med Valborg, skubbede Brillerne, saá op og saá ned.