United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Saa, saaberoligede Obersten. »Der er mange Veje at gaa, kan Du tro, for en Mand, der skal forsvare sit Land mange Veje, en lille Pige ikke kan fatteHan tjattede efter hende med Stokken og gik saa endelig til Bords. Næppe var de færdige med Middagen, før det bankede. Pigen lukkede op og meldte, at nogle Herrer vilde tale med Obersten. »Saa for Pokker, hvad er der nu

Den var alt for kort. "Vi vil se at komme til at sidde sammen efter Middag," sagde han, da Gongongen lød og meldte, at vi skulde klæde os om til Middag. Lady Katherine kom og vimsede omkring og samlede dem allesammen sammen og mere eller mindre drev dem af Sted, og paa Vejen op ad Trappen sagde hun til mig, at jeg behøvede ikke at komme ned, hvis jeg hellere vilde lade være!

Julius kom allerede og meldte Thetid, da Karl sagde, for han kunde ja gu' heller ikke blive ved at snakke hele Tiden: -Tante Charlotte kunde komme herover til Whist, Mo'r. -Ja, det har Du Ret i, vi er jo et helt Parti. Jeg kan spørge hende før The. Da Fru von Eichbaum var gaaet, rejste Karl sig fra sin Stol og gik hen til Idas Sofahjørne: -Naa, hvad saa, sagde han og smilte ned imod hende. -Naa

Han blev hentet paa Stationen af Lars Kusk og gik direkte ind i sit Taarnværelse uden at hilse hverken paa Kone eller Børn. Klokken var da to. Klokken fem kom Olga Stuepige og bankede frygtsomt paa hans Dør: Der er rettet an til Middag, Husbond ... meldte hun. Intet Svar. Hun forsøgte igen; men med samme Resultat ... Og ejheller ved Aftensbordet viste han sig.

Straks efter kom Hushovmesteren med de sædvanlige Ceremonier og meldte pompøst: "Der er serveret, Herre." Hvor de hurtigt anerkender den ny Herre! Hr. Carruthers bød mig Armen, og vi gik langsomt ned ad Billedgalleriet til Spisesalen, og dèr satte vi os ved det lille runde Bord midt i Salen, det ligner en Ø midt i en . Jeg talte pænt ved Bordet. Jeg var værdig og alvorlig og ganske frejdig. Hr.

Rygstykket faldt af. -At den Stol dog aldrig kommer hen, sagde han. -Ja Dahl.... -Vi har nu ventet paa det et halvt Aar, Fru Bai, sagde Kaptejnen. Han bukkede let henimod hende. Det er saadan #Skik# her i Huset. Drengene meldte sig ned ad Loftstrappen som den vilde Jagt. -Der er de, sagde Thora. De gik ind i Spisestuen.

"Du har Brevet, som dit Bud har sendt dig fra Ypperstepræsten i Lamaklostret i Peking, og som meldte, at jeg kom," svarede Nikola, "og jeg har dette Symbol, som I har sendt mig." Her fremviste han den Stok, han havde skaffet sig fra Wetherell, og holdt han op, saa den anden kunde se den. "Og hvis dette er sandt, hvad vil I saa hos os?"

"Det maatte jeg; men endelig fik jeg Kig paa 'Pilgrim' det Skib, som jeg kom med, ved du og da Kaptajnen netop manglede en Kok, meldte jeg mig og fik Pladsen. Jeg har jo været anden Styrmand om Bord paa et Slaveskib, og klarede mig derfor stolt naar jeg selv skal sige det." "Ja, jeg har jo hørt lidt om den Rejse af min unge Ven, Dick Sand; men jeg forstaar Fanden ikke, hvordan I kom hertil?"

Men jeg kan ikke blive her og snakke med Dem. Dagen i Dag skal være en stor Dag for os. Jeg maa lægge mig lidt for at faa min Kraft igen. Vil De kalde paa mig, hvis man vil tale med mig, men ellers ikke forstyrre mig." Omtrent Klokken to om Eftermiddagen viste der sig en Dværg, som meldte, at Nikola skulde møde i den store Hal. Han forlod straks Cellen og blev borte, indtil Tusmørket faldt paa.

Og da han var færdig, meldte den Tanke sig, der altid anfægtede ham, naar han havde været fordybet i Skriften og atter mindedes det timelige: at hans Venner var døde og borte, at de var faldne ham fra allesammen, og at det var længe siden. Han sad lidt og gravede sig med Haanden i Haaret. Saa slukkede han alle Lysene paa nær tre.