United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Er det muligt, at jeg kan faa mere at se?" spurgte Nikola. "Vil du se mere?" svarede den ældste af de to med Gravrøst.

Lady Ver sendte ham et flammende Blik og steg ind i sit Automobil, medens Christopher uden Tøven hjalp mig ind i sin Vogn. Lord Robert og jeg var to Marionetter, en Rolle, som jeg ikke holder af at spille. Jeg var meget vred. Hun vilde ikke have vovet at sende mig af Sted paa den Maade, hvis jeg havde været en vigtigere Person. Hr. Carruthers steg ind og svøbte sit Zobelskind omkring mig.

Saa maa der gøres en Ende paa den Komedie, sagde hun og bremsede sin Graad Du maa forlange, at din Mor flytter med Jeppe til Havslundegaard og lader os to være i Fred paa Ravnsholt! Det gør hun ikke! sagde Hans med dyb Overbevisning. Men da rev Minka sig ud af hans Arme og raabte: Saa forbyder jeg Dig nogensinde oftere at komme her paa Mosegaarden!

Tydskland har Snese af Theaterbyer, til hvilke Interessen stykkes ud, hvor Kræfterne fordeler sig, og hvor Kappestriden spredes, Frankrig samler Alt i Paris. Selv Provindsstæderne med to, tre hundrede tusind Indbyggere bliver ikke Konkurrenter. De har deres Theatre, der endogsaa tidt subventioneres af Kommunen, men det er og bliver Provindsscener uden Selvstændighed.

Det var den Leg, hvor de snurrede rundt i en Kreds og en stod derinde i Kredsen og bredte sit Forklæde ud og knælede ned, og saa knælede den anden og saa dansede de to i Kredsen og de andre udenom og holdt hinanden i Hænderne. "Munken gaar i Enge" sang alle Barnestemmerne i Kor. -Deres Højhed vil spørge, sagde Mlle Leterrier, som stadig var i Botaniken.

De to Skikkelser dækkede Lyset, som stod paa Bordet.

Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre." Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes. Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham, idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret. e e 1

Jeg hører deres Fødder kradse i Frøsmuldet ... Jeg bliver staaende. Gennem Høduften mærker jeg pludselig den varme Lugt af noget levende. Det er et Menneske. Der er en der trækker Vejret dybt ... der er to ... jeg hører en svag Snøvlen. ... Forsigtig lister jeg ned igen. Det klukler, og en strækker sig, saa Straaene knækker. Jeg slaar Lugen til. Det regner igen og er blevet endnu mere mørkt.

-Ja, nikkede den døve med sit mærkelige, bestandig uforstaaende Udtryk: Underligt. De to Damer gik tilbage og lukkede Vinduet. ... Sværmen dernede var borte. Den skyllede ned gennem Østergade ud paa Kongens Nytorv og skiltes. Og lidt efter lidt blev der stille i alle Gader og i alle Gyder. Kun en enkelt Fodgænger gled forbi »Hesten«, hvor Banditerne blundede paa Bænkene.

Huus saa' i Gluggen ved Siden af det samme Billede. -Har De været der? -Ja to Maaneder. -At sejle #der#, sagde Katinka. -Ja til Sorrento.... -Sorrento. Katinka gentog det fremmede Navn sagte og dvælende. -Ja, sagde hun at rejse. De gik ned langs Gluggerne og saa' ind paa Billederne ved Siden af hinanden. Regnen faldt svagere mod Taget tilsidst kun dryppende Draaber.