United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja De véd vel, Thorsen, at min Søn Jeppe er ved at købe Kragholm af Frantzes Enke? spurgte Pompadour pludselig, bedst som man sad ved Afskedsteen og talte om Kvægpriserne. Ja, jeg hørte det forleden ude i Byen ... Nu mangler De snart bare Havslunde, ha, ha!
Saa maa der gøres en Ende paa den Komedie, sagde hun og bremsede sin Graad Du maa forlange, at din Mor flytter med Jeppe til Havslundegaard og lader os to være i Fred paa Ravnsholt! Det gør hun ikke! sagde Hans med dyb Overbevisning. Men da rev Minka sig ud af hans Arme og raabte: Saa forbyder jeg Dig nogensinde oftere at komme her paa Mosegaarden!
Ogsaa de to yngre Brødre, Jeppe og Anders, havde ligefra Barndommen af betragtet ham som Familiens naturlige Overhoved. Ikke fordi han just var den dygtigste, thi de andre gav ham i den Henseende intet efter, men fordi han nu engang var den ældste.
Og nu sad hun ikke alene dér som Ejerinde af Gaarden og alle dens Herligheder kvit og frit; men ogsaa Børnene havde hun forstaaet at bringe frem. Hans, hendes ældste, Arvingen til Ravnsholt, havde hun faaet gift med den velhavende Jægermester Thorsens eneste Barn. Jeppe, den næstældste, havde hun faaet anbragt paa Kragholm.
Ja, I Mandfolk lever da! lød det med et Suk fra Fru Mona. Tante Line mente i Telefonen, at Du var redet til Kragholm? spurgte Hofjægermesteren. Nilses Øjne fyldtes paa ny af Vrede: Det var jeg ogsaa ... Jeg vilde over og forbyde Karen at sælge Gaarden til den Bondetamp, Jeppe Henriksen. Jamen den Handel er jo gaaet i Orden, Onkel! Det véd jeg nok!
Dagen efter kom jeg atter til ham, og »Jeppe paa Bjerget« havde foreløbig gjort sin Virkning: Manden havde for Øieblikket glemt Djævelen og tænkte kun paa »Jeppe paa Bjerget«. Nu bad jeg ham ganske i Forbigaaende om at hjælpe mig med et Stykke Veiarbeide: det lovede han mig strax, for Folkene herude ere meget tjenstvillige.
Madam Henriksen sendte sin kloge Søn et beundrende Blik: Naa, sagde hun ja, det kan der vel nok blive Udvej for ... Hvormeget skal han sætte i den? Syvhundrede Kroner ... Ja e, det er jo Penge ... Ja e ... Men Jeppe og Anders behøver jo ikke at faa Næsen imellem ... Næi ... sagde Pompadour naturligvis!
»Ved Hjælp af »Jeppe paa Bjerget«. Jeg gik hen til ham, tog Biblen og de andre Skrifter fra ham og sagde, at nu kunde han til en Forandring læse »Jeppe paa Bjerget«. Manden saae jo noget forbauset paa mig, men da han har stor Respect for mig, adlød han.
Derpaa laante jeg ham et Par Smaafortællinger, der dog imidlertid ikke sysselsatte ham saa meget som »Jeppe paa Bjerget«. Jeg talte nu daglig med ham, om hvad han havde læst, fik ham lidt efter lidt til at tage fat paa sit Arbeide igjen, de mørke Griller svandt bort, og tilsidst var hele Djævlehistorien glemt.«
Men Godsejeren har da sat tredive Tusind fast til hver af Frøknerne ... tilføjede Jeppe, den næstældste, mildnende. Og er der ellers noget I vil ha' af Møbler og den Slags, saa sætter vi os vel ikke op imod det ... endte Anders, den yngste. De to andre Brødre nikkede bekræftende; og Madam Henriksen sagde: Nej, ikke naar der da er Rimelighed i det ...
Dagens Ord