United States or South Georgia and the South Sandwich Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Et Par Uger efter skulde Berg spise til Middag hos Konferentsraadinde Heltz. En af Husets to stille Stuepiger hjalp ham Frakken af nede i Stueetagen der var altid en egen ren Luft af de mange Planter paa Trappegangen og allerede i den første Stue lød det som Mudret af et helt Fuglebjerg: Alle blev straks højstemte i Vimmelskaftet.

Theodor Franz antydede ved en meget ubetydelig Haandbevægelse, at Hr. Emmanuelo de las Foresas kunde sætte sig. -Tak. Det hjalp paa Hr. de las Foresas at komme til Sæde. Han placerede Lokke-Barnet mellem sine Ben og begyndte at tale. Hr. Emmanuelo de las Foresas holdt meget af at tale. Han var fra Chile. Det kunde synes besynderligt, at Grander af Spanien slog sig ned i Chile. Men Hr.

De roede en Stund udefter, derpaa forsøgte de at holde sig mod Strømmen, men den var dem for stærk, Kræfterne blev unyttigt spildte, Storm og var ogsaa imod, ingenting hjalp, de drev uhjælpeligt agterud. Da de havde slidt en Timestid og ikke sansede, hvorhen de kom, begyndte Modløsheden at spire iblandt dem.

De skulde nok ha' været ned i Skoven til Kancelliraadens, det er bedst du kører derned med det samme, saa kan du jo lade en enkelt Sæk blive tilbage i Faddingen til dig selv for din Ulejlighed. Ikke sandt, bitte Jørgen, er vi ikke enige om det? ... Saa maa du have Farvel saa længe ...« Der hjalp ingen kære Mor.

Men pludselig afbrød Qvam Sangen: -Skal her synges, skal her ogsaa være Mørkning. Og han gav sig til at puste Lysene ud i Armstagerne, mens Frøken Friis lo og hjalp ham. -Saa, sagde Qvam: nu ogsaa de store Lamper. Men Stjernerne skal skinne. Og Idas smaa Lamper lod han brænde. -Men saa maa vi ogsaa aabne Kakkelovnsdøren, sagde Frøken Kjær.

Lady Ver sendte ham et flammende Blik og steg ind i sit Automobil, medens Christopher uden Tøven hjalp mig ind i sin Vogn. Lord Robert og jeg var to Marionetter, en Rolle, som jeg ikke holder af at spille. Jeg var meget vred. Hun vilde ikke have vovet at sende mig af Sted paa den Maade, hvis jeg havde været en vigtigere Person. Hr. Carruthers steg ind og svøbte sit Zobelskind omkring mig.

Og ærligt talt det kan De som Sømand heller ikke være bekendt over for Tøsen, hun maa da skikkes rimeligt fraborde, siden De har villet mænge Dem med hende« ... Ja, lige saadan sagde jeg til ham, ingen Omstændeligheder. Men nu begyndte Tøsen at skælde ud, og da det ikke hjalp, saa flæbte hun. »Se nu at faa Ralterne paa sig, Misssagde jeg til hende.

Men Andrea Margrethe hjalp mig ud af min Nød hun kunde være baade her og der og allevegne. Skulde der »komme Fremmede«, og Frøken Kjeldborg glemte at banke paa Døren og glemte at komme ind, hvad hun altid glemte, saa bankede Andrea Margrethe paa Bordet og raabte »Kom indog løb hen og lukkede Døren op, saa var Frøken Kjeldborg nødt til at komme.

Georg gjorde det og mens han hjalp med Armene Georg fornam, at Hans Excellence var tung i sine Arme strejfede han med sine Øjne Skuffen, hvor Brevet var lagt ned, og fortrak sit Ansigt. -Er det Dig, sagde Hans Excellence, der, med et Stød, havde skubbet Skuffen i, da han saá Moderen træde ind. Hun havde et Øjeblik og fra Siden betragtet Excellencen.

Hun gik med Herluf op i Kontoret Dørene blev altid trukket til i den sidste Tid ude paa »Victoria« og i Forretningen : Han er der ikke, sagde hun om gamle Adolf, da Berg saa' hen mod Tapetdøren. -Hr. Spenner fik saa Bøgerne ud igaar, sagde hun. -Hm, ja, naar det hjalp, sagde Berg og kradsede paa Klatpapiret med en tør Pen.