United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Alle stod og ventede til man fik fat i Tougenden og fik Rebet kastet rundt om Kisten.... Bai tog om en Busk, som vilde han knække den: Touget snærede, mens Kisten blev skubbet ud og sank. Agnes havde lukket Øjnene. Det er vemodigt at skilles ad For dem som gerne vil sammen være, Men Gud ske Lov: i vor Herres Stad For evigt samles de Hjertenskære.
"Den blaa" kom ind med en Bakke og gik hen til Høg. "Et Telegram." "Et Telegram." Høg sprang op, greb Telegrammet. I samme Nu havde alle set det, og der blev ganske stille. Stella satte William haardt ned paa Gulvet. Høg var meget bleg. "Kongen er død," sagde han. Stolene blev skubbet tilbage, alle stod op. Saa blev der atter ganske stille.
Inde i Stuen var alle Møbler skubbet til Side, og det ene Vindugardin flagrede for Vinduet, der var lukket op for at skaffe frisk Luft, mens de alle dansede ... Moderen forrest med Sundt. -Gud Ungerne, raabte Fru Canth pludselig og lo himmelhøjt ved at sé de to natkjoleklædte, der retirerede tilbage ind i Sovekamret.
Langsomt havde hun skubbet denne smukke Mand med sit Høreapparat ind i Stillinger og frem i Lyset. Fra Stiftsmøder til Landsdélsmøder; fra Landsdélsmøder til Kongresser bestandig med dette Apparat, som han forklarede med altid de samme Ord.
Et Stykke henne ad Landevejen kunde jeg se to Vedetter med deres sorte og hvide Smaaflag, og jeg vidste, at kom jeg blot uhindret forbi dem, vilde jeg være fri. Jeg lod min Pony trave til, medens Violette hele Tiden gned sin Mule op ad mit Knæ og saa op paa mig, som vilde hun spørge mig, om hun havde fortjent at blive skubbet ud af den laadne Dørmaatte, jeg red paa.
Georg gjorde det og mens han hjalp med Armene Georg fornam, at Hans Excellence var tung i sine Arme strejfede han med sine Øjne Skuffen, hvor Brevet var lagt ned, og fortrak sit Ansigt. -Er det Dig, sagde Hans Excellence, der, med et Stød, havde skubbet Skuffen i, da han saá Moderen træde ind. Hun havde et Øjeblik og fra Siden betragtet Excellencen.
Hans Ansigt var mørkt, og han stampede unødig haardt i Trinene med sine tunge Støvler. Over Armen hængte i sit Haandtag den tykke, gule Egestok, han altid havde med, naar han gik i Marken. Da han naaede ned i Gangen, standsede han og stod et Øjeblik som raadvild uden for Kaninens Dør. Saa bankede han paa. En Stol blev skubbet tilbage inde i Værelset, og Frøken Jansen viste sig i Døren.
Faderen sagde: -Berry var et dejligt Dyr, og fik pludselig et Udtryk i sit Ansigt, som sad han endnu paa den skønne Halvblods Hingst. -Nej, men Stella, husker Du, sagde Marschalinden: hvor Papa blev vred, den Gang Du havde flyttet alle Hestene rundt i Baasene i Staldene. -Det var da værre, da de var i Rugmarken, sagde Moderen, der havde skubbet sin Stol halvt ud paa Gulvet.
Og med ét vaagnede han, og fornam atter Springvandets Lyd og Ellens Stemme, der igen var klar, skønt den skælvede. -Kom, Vilsac ... Giv mig Armen, min Ven Dansen er begyndt. Og de gik tilbage til Salene. -Bernstorf Bernstorf. Det er for voldsomt. Hvirvel i hele Salen. Unge Grev Bernstorf førte op. Ellen blev skubbet og stødt.
Dagens Ord