United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Herren paa "A" havde skudt sin Dør op, og, rank, stod han paa Tærskelen: -Nu kommer jeg, Hr. Doktor, sagde Ida. Hun skulde lukke Skodderne. -Tak. Dr. Qvam gik hen ad Kvindernes Gang. -Hun ser s'gu ud som Frithjof, naar han hører Musik, sagde han til sig selv. Han tænkte paa Ida. Frithjof var en Wagner-elsker blandt hans Venner. Det var Lørdag Eftermiddag.

-Skal vi, sagde Karl og bukkede. Han tog Frøken Friis. Ida sang med. Det var som hendes Stemme førte de andres, i en større Glæde, og hun vidste det ikke selv. -Det er godt, sagde Qvam. Han og Frøken Helgesen svang sig forbi i Halvmørket som et Par store Skygger. Der gled Karl forbi, saa rank, med Frøken Friis.

-Ja, sagde Qvam, og han førte det ene Ben dovent mod det andet: han er jo Statistiker.... -Ja?....

Men Qvam, der stod og saá rundt paa de mange stramme Frøken-Korsetter, sagde til Frøken Kaas: -Dette er s'gu for alvorligt. Og han tog Madeira'en og begyndte at skænke i Glassene for at hæve Stemningen. Frøken Brandt, sagde han, De maa hjælpe mig....

-Godaften, sagde han noget lavmælt, og han kom forbi. Frøken Koch havde ikke svaret, men hun saá hvast efter ham; og hendes Samtale med Qvam gik i Staa. -Maa man spørge, sagde hun saa pludselig, midt inde i noget andet: hvad saadanne Mennesker tænker paa Dr. Qvam stod lidt: -Der er vel dem, som aldrig tænker ret langt, sagde han: Og for dem er det jo lettere ikke at tænke længer end de vil.

Qvam stod paa Springet, men han blev alligevel staaende et Øjeblik og saá paa Ida. -Er det Deres Fødselsdag idag igen? spurgte han. Ida lo: -Ne-ej, hvorfor? -Jo, for jeg synes, De lyser saadan i Ansigtet, sagde han. Han var allerede halvt inde hos Kvinderne. Kvindeskriget fra før slog gennem den aabne Dør. -Frøken Petersen, Frøken Petersen! raabte Ida.

Qvam tav lidt: -Og det vilde jo være lige drøjt nok, sagde han, om man ikke en Gang havde Lov til at vælge Vaabenet. -Men er det ikke sandt? sagde Ida. -Ja, det er Spørgsmaalet, sagde Qvam. Og lidt efter tilføjede han, idet han forandrede Stilling: -Det var jo ogsaa rart nok, om man vidste, hvilken Rubrik man var kommen til Verden for at hjælpe at udfylde.

Rundt om saá Frøknerne, der missede med Øjnene i Skæret, ud som de vaagnede. -Naa, sagde Qvam: skal vi saa klinke med Frøken Brandt. Det er s'gu dog hende, der har lavet Buddingen. Han klinkede med Ida, og Frøken Kjær løb til, mens de alle fik Glas i Hænderne. -Ja, det har hun fortjent, sagde Frøken Kjær.

-Men De giver dem aldrig nok, sagde Ida. Og lidt efter lagde hun til, for Tankerne kom og gik saa lysende og saa hastigt i hendes Hjerne, som ellers var saa langsom: -Doktor, egentlig burde alle Mennesker være lykkelige. Qvam aabnede Døren til Kvinderne, og et Par Skrig slog ud imod dem: -Saa, nu aabner vi Buret, sagde han. Men Ida hørte ham ikke.

Men nede ved Porten vendte ogsaa Ida sig igen og smilede, mens hun viste ham sin Pengepung, som hun rystede. Qvam var lige kommen ud af Mellemporten og saá efter Ida med Hænderne i Bukselommerne. -Véd De hva', sagde han til Karl: det var s'gu alligevel en rar Kone at ha'e siddende i en Landlægebolig.