United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men da hun kom ned i Thestuen, sagde Kjær: -Men hva' er det? Jomfruen har røde Øjne. Frøken Helgesen talte bag Maskinen om Herren paa "A". Nu maatte Professoren dog vist snart bestemme sig: -Nu regner Patienten ud, sagde Frøken Helgesen: at der hvert Aar er lige mange, der skriver et T for et F.

Herren paa "A" gik, som han plejede. Det var, som den dæmpede Stønnen dernedefra slog bølgende sammen om hans Skridt. -Her er alligevel trist idag, sagde Kjær og stod op. Ida gøs uvilkaarligt. -Ja, sagde hun: nu skal vi tænde. Kjær gik og Patienterne fra Kælderen kom tilbage, og en Tid efter suste Josefine ind med Maden, mens Ida slog de vækkende Slag paa Frøken Petersens Dør.

Hun tænkte kun: -Det er da saa rimeligt, jeg hjælper ham. Og hun tænkte ikke mer paa noget andet, kun, fordi hun havde set ham. Da Ida kom op, ventede Frøken Kjær lige indenfor Døren: -Profossen er her, hviskede hun. Det gav et forskrækket Ryk i Ida. -Hvor? hviskede hun. -Paa "A". Der lød et Par forsigtige Nøgler, og Frøken Kjær var inde hos Kvinderne.

Ida gik ud; fra Køkkenet hørte hun Bertelsens ustandselige Tale som en vredagtig og undertrykt Snerren og Moderens bange: Ja, men Jakob, ja, men Jakob ... Døren til Kvinderne røg op. Det var Kjær, der først saá sig rundt i Stuen og saa løb ud i Køkkenet. -Gud, men Jomfru, naar skal det være? sagde hun: De vil jo leje Lejlighed.

Og Frøken Kjær forsvandt igen ligesaa pludselig og forlegent-højrød i Hovedet som hun var kommen, medens Fru von Eichbaum, der sad paa Sædet med Buketten, sagde: -Kære Børn, det er jo rigtig saa venligt af hende ... men Blomster paa en Rejse er jo noget af det mindst praktiske, jeg véd. Tag Du dem hjem med, Vilhelmine, hvor de kan komme i Vand.

Hele Dagen havde Damerne raslet med Nøglerne og var røget ud og ind for at spørge om Lejligheden, og Ida havde svaret næsten lidt febrisk, udmalende alting, saa det og saa det. Nu sad Frøken Kjær et Øjeblik med Ida ved Bordet, og de talte, lidt afbrudt, om det samme. -Hm, sagde Kjær: saa faar man da et Sted, hvor man kan sove. Ida nikkede. Hun greb sig idag hele Tiden i at sidde med lukkede Øjne.

Og efter at have dvælet ved Kunstnernes Arbeide i den evige Stad, slutter han: Dog naar Jert Blik har klaret sig ved Oldtidens Bryst Her er godt at bo Og naar I staa med Seir paa Fædrelandets Kyst, Men Veien til Hjemmet er lang. Gud give da, I finde maa bag Nordens gamle Træer Der er godt at bo Enhver som I har elsket, Enhver som har Jer kjær. Men Veien til Hjemmet er lang.

Nøglerne klang saa raskt i Dørene: Godmorgen, Godmorgen for et dejligt Vejr. Det var Frøken Kjær, der rap og rødmosset stak Hovedet ind ad Døren fra Kvinderne. -Dejligt, sagde Ida, der skyllede et Panel, som var varmt af Solen, mens Frøken Kjær fløj ud gennem Køkkenet. -Er Petersen oppe? raabte hun og dundrede paa Petersens Dør.

-Ikke? sagde Ida og virrede glad med Hovedet. Men se saa nu, sagde hun, og hun tændte de smaa Lamper, gule og røde, rundt paa Bordet. -Nej, det var storartet, sagde Kjær igen og saá ud over Sølvtøj og Blomster og Buddinger: det var brillant. -Ja, sagde Frøken Helgesen, her er ganske festligt. Og Stuen er jo heller ikke saa lille. Ida vilde løbe, da det bankede igen.

Baronens Tilladelse, drikke en Skaal for hende, jeg har kjær, hvad enten hun er fjærn eller nær!... Gid Roser og Lilier maa blomstre paa hendes Vei, hvad enten hun er mig fattig Svend god eller ei!... Baronen , Jeg troer, min Salighed, Vinen gaaer ham til Ho'edet, Captain! Captainen . Ja wahrhaftig, Hr. Baron! Det kommer deraf, han hører ikke til Familien, saaledes som jeg, ha, ha, ha!