United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun tænkte: hvis hun mødte Frøken Friis i Porten eller udenfor og hun løb, som om hun derved kunde undgaa det. Men hun naaede op i sit Kammer og havde ikke mødt nogen. Hun tog sit Overtøj af. Men paa Gulvet blev hun ved at vandre. Saa aabnede hun Døren. Hun vilde se Roed og Frøken Petersen, se dem, inden de fik det at vide. Hun gik ned. I hele Huset var der tyst.
Og Frøken Friis, der ostentativt stoppede sorte Silkestrømper, hvoraf hun havde trukket den ene som en Handske langt op ad sin Arm, sagde: -Uh, den ækle Person, han er det rene Gespenst. Frøken Kjær sagde, mens hun saá ind i Gasflammen over Bordet: -Nej, ikke det ... men der er noget over ham, som gik han og vidste, at vi alligevel allesammen maatte løbe lige i Gabet paa ham.
Ida skød tavs hendes Hænder bort fra sin Arm. -Farvel, nikkede Frøken Friis. Da Ida, der bestandig bar de to Smaapakker, kom ind paa Trappen i Pavillonen, mødte hun Frøken Kjær. -Nej, sagde hun med sin glade Stemme hun var saa vant til, at Ida bragte noget med sig hjem : Jomfruen har Kager.
Ida var pludselig saa træt, eller maaske følte hun Trang til at nyde en sidste Smerte. -Ja, sagde hun sagte: vi kan gaa derop. Hun gik op ad Trapperne, som skulde hun bestige et Bjærg. Frøken Friis var iforvejen og læste paa alle Dørplader.
Men pludselig afbrød Qvam Sangen: -Skal her synges, skal her ogsaa være Mørkning. Og han gav sig til at puste Lysene ud i Armstagerne, mens Frøken Friis lo og hjalp ham. -Saa, sagde Qvam: nu ogsaa de store Lamper. Men Stjernerne skal skinne. Og Idas smaa Lamper lod han brænde. -Men saa maa vi ogsaa aabne Kakkelovnsdøren, sagde Frøken Kjær.
Men Frøken Friis, der sad med opskudte Skuldre, tilbagelænet i sin Stol, sagde til Frøken Roed: -Nej, Tak for mig. Saa skulde man ovenikøbet være sammen med sine Kolleger ogsaa udenfor Tjenesten. Ida havde ikke talt. Det var, som sad hun, i Skæret af Flammerne, ene, midt blandt de andre, i en lysende Ensomhed. Saa sagde Frøken Kaas pludselig: -Men hvad siger Brandt?
-Barndomsvennerne morer sig ikke, sagde Kavalleren til Frøken Friis, der gav sig til at nikke til Ida to Gange. Der lød en Fanfare: Dér har vi Jokeyen, sagde Karl og strammede sig uvilkaarligt i Sædet, som alle de andre, da Rytteren jog forbi: Han rider godt.
Hun kunde være gaaet ti Mil og bøjede dog om ved Søhjørnet, af Vane. Paa Vejen tæt ved Rørholm mødte hun Frøken Friis, som begyndte at larme langt borte og saa kyssede hende, som det i den sidste Tid var blevet hendes Skik. Men, kære Barn, sagde hun: idag maa jeg da se Lejligheden. Frøken Friis blev ved at plage om at se Lejligheden: nu var det bare lige om Hjørnet....
Alle Damerne rejste sig fra deres Pladser og Frøken Kjær og Frøken Friis klappede i Hænderne, til de alle fulgte efter, mens Ida stod helt rød i Kinderne i Lyset, og der dannede sig en hel Kreds om den gule Kjole. -Hun er knusende, sagde Frøken Kjær, der brød ud af Kredsen, og tog om Ida, som vilde hun mase hende.
Frøken Friis sad lidt; hun saá stadig Sengen og de store Vaskekummer og den brede Hvilesofa for sine Øjne. -Ja, det maa det vel være, sagde hun eftertænksomt og nikkede. Men lidt efter sagde hun: -Men, Gud, hvor det maa være dejligt at ha'e Penge. -Naa, sagde den Stornæsede: det vigtigste er s'gu, at man véd, hvad man vil hinanden.
Dagens Ord