United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
De blev ved at drikke og tale. Klint slog Vinduerne op: ude tog Vejret til. Den taette Rog i Stuen loste sig i Traekken til store og viftende Flager, som var det Skyer, der lettede over deres Hoveder. I Gaarden begyndte Kuskene at rumstere med Hestene til Hjemturen. Men inde i Stuen blev Herskabet ved at larme og raabe hojt, i Klynge om Vaerten, Baronen, der vilde tale.
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget. Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover." Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.
Hun kunde være gaaet ti Mil og bøjede dog om ved Søhjørnet, af Vane. Paa Vejen tæt ved Rørholm mødte hun Frøken Friis, som begyndte at larme langt borte og saa kyssede hende, som det i den sidste Tid var blevet hendes Skik. Men, kære Barn, sagde hun: idag maa jeg da se Lejligheden. Frøken Friis blev ved at plage om at se Lejligheden: nu var det bare lige om Hjørnet....
Og mens Ida syslede, lød atter kun to Syges Stønnen fra Salen og Herren fra "A"'s Skridt over Gulvet. Nøglerne lød i Døren til Kvinderne. Det var Qvam, der vendte tilbage. -Her er mat, sagde han. -Ja, sagde Ida; det var, som hun selv ikke rigtig kunde eller turde vaagne. Og de maa egentlig hellere larme, sagde Qvam: for sløver de, minder her li'egodt forbandet om Underverdenen.
Denne Helgen-Adfærd beredte mangen en tilstedeværende en dyb Skuffelse. Man havde glædet sig til at se »Godsejeren« vakle drukken rundt og larme og rase, som han ellers plejede, naar den mindste Smaating stod ham imod. Der var endogsaa en forstærket Politistyrke af to Mand til Stede!
I det samme traadte Baronessen ind. Hun havde hørt Gemalen larme: Hvad er der i Vejen, Helmuth? Helmuth lod Haanden synke. Aa, det er den Idiot! Aldrig kan han passe sine Sager! Se Tæppet der! Naar vi har spist, maa De lægge det Tæppe ud i Solen, Niels! Javel, Deres Naade! Er Frokosten færdig? Om et Øjeblik, Deres Naade! Gaa saa ned og ret an! Tjeneren forsvandt.
Barnet fandt sine egne og Moderens Træsko frem. Og nu begyndte de begge at larme op og ned ad Gulvet, saa at Støjen gav Genlyd i hele Huset, Johannes Stue laa i Midten ... Nu er det galt med hende derinde igen! mumlede Spat-Marie, der boede i den nordre Stue Aldrig ka' En faa sin Nattero i Fred! Og Maren Ørentvist i den søndre Stue trak Dynen bedre op over Hovedet og bandede i Søvne.
Dagens Ord