United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der skulde ogsaa Lagener laegges paa Skovriderens Seng. Ude fra horte hun Kommandoraab og en Afdeling, der begyndte at synge. Saa kom Appel lobende i Kappe, ind gennem Haven. Han kom ind, i Hast og bleg, og lob hen, hvor hun stod: -Ja, de kan ventes, sagde han og kunde naeppe tale, medens han tog hende om Haandleddet, saa det smertede: Adjudanten har sagt det de kan ventes.

Han faldt igjennem ved Examen, og havde Regnier ikke med sit sædvanlige glimrende Blik for, hvad der boede i den unge Skuespiller, beholdt ham alligevel for at se, om han dog ikke kunde faa Noget ud af ham, saa vilde Coquelin den Dag idag have været Bager i Boulogne og ikke Regniers Efterfølger paa Thronstolen i Molières Hus. Regnier blev hans Lærer og Opdrager.

Da den raadede over store Pengemidler, var det en Stund gaaet godt, og Millionkongernes Konsortier var flere Gange blevne sprængte. Men til Slutning kunde Katastrofen ikke udeblive. De to, tre Gange slagne Børsmatadorer rottede sig sammen igjen, og tilsidst sejrede de.

Hans Ansigtstræk havde faaet dette gamle, tidlig visnede Udtryk, der er ejendommeligt for Krøblinge eller Barn, der skal tidligt, han var meget mager og gik altid bøjet, med ludende Hoved. Dog saá det ud til, han kunde vokse sig køn. Nina og han var næsten altid sammen, og de stærke Baand, som de fælles Sorger havde bundet, brast ikke.

Han havde engang i Anledning af Spat-Maries Alexandra talt med Fru Rositta om, at saadanne ulykkelige Skabninger straks ved Fødselen burde udslettes af de Levendes Tal; og de havde været fuldstændig enige. Nu skulde han altsaa føre sin Teori ud i Praksis. Men han maatte selvfølgelig handle alene. Han kunde ingen Medvider have. Atter saa han ned mod Barnet, der laa i sin Kurveseng foran ham.

»Vi skulle bare lære Skolelæreren at spille L'hombre«, sagde jeg. »Ja det seer jeg, og dertil vælger De Nytaarsdag og Søndagformiddag De kunde virkelig ikke vælge nogen mere passende Tid. Og det var Dem, som skulde gaae ud og lade deres Lys skinne for Menigheden! Saa faaer De ovenikjøbet Juristen med Dem jo det er to deilige Apostle, jeg der har udsendt til at forkynde sand Christendom!

Dernæst skulde jeg prøve, om jeg kunde trække Spanden op, men det vilde sikkerligt have endt med, at Spanden havde trukket mig ned, om ikke Andrea Margrethe var kommen mig til Hjælp.

-Ja, jeg har det ogsaa godt. Hun nikkede uden at aabne Øjnene og laa stille igen, i Solen. -Imorgen vil jeg op igen, sagde hun. -Det kan jo Fruen.... Katinka vendte sig om mod Vinduet: Det er som om det var Sommer, sagde hun. -Hvis jeg maatte komme ud imorgen.... Hun blev ved at tale om det: Om hun kunde komme ud. Ned i Lysthuset til Hylden.

Hans Samtale ved Bordet var jævn og fordringsløs; engang imellem kom en let Ironi frem, og, naar det dreiede sig om kirkelige eller politiske Modstandere, kunde han være overordentlig skarp. Han var altid rolig og ens; jeg har aldrig set ham upasselig. Han plejede at sige: "Man bliver ikke syg, naar man ikke vil være det."

Saa skal jeg love, saa var Wolle velsét i Butikken bagefter. Jeg kunde bare kræve til mig. Det var en dejlige Tid. Vi smed Slatter fra os, saa Gulvet flød os til Støvlevristen men, se #nu# i Tiden er vi færdige at æde Glasset for at bjerge den sidste halve Draabe. I gamle Dage havde vi en Skænkestue for os selv ved Siden af Butikken og kunde sidde ned og drikke.