United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun havde atter sat sig paa Stolen ved Vinduet og stirrede ud paa Haverne. Jeg tog min Hat, som laa paa Bordet, dreiede den mellem Hænderne og ventede paa, at hun skulde vende sig om imod mig. Endelig nærmede jeg mig og berørte hendes Skulder. Hun dreiede Hovedet og saae med sine forgrædte Øine forbavset paa min udstrakte Haand og paa den anden, der nerveust krammede Hatten.
Naar De kan lade være at sladdre af Skole, skal jeg fortælle Dem en Hemmelighed, og det er, at naar man har med Fruentimmer at bestille, gjør man bedst i ikke at fortælle dem, hvormeget man holder af dem, for det kan de ikke godt taale at høre. Men det hører nu ogsaa til de Ting, som De vil erfare, naar De engang selv bliver gift.« Dermed dreiede han sig rask omkring og gik videre.
Hvorfor havde han saa hentet hende hvorfor? naar det blot var, for at hun skulde sé ... Hun satte sig igen foran Ilden, gav sig igen til at spadsere. Saa just, da hun dreiede om ved Vinduet, kom Faderen ind med Lys. Det blændede hende. -Er Du kommen? Hun kunde næppe tale, saa glad blev hun. Jeg troede ... Hun mærkede, han havde ikke drukket. -Aa at du kommer.
Midt under denne hæftige Debat traadte Præsten ind. »Skal vi saa have Middagsmad?« spurgte han. »Strax«, svarede Andrea Margrethe, idet hun gik ud. »Hvorom dreiede Striden sig?« spurgte Præsten, idet han tog Plads i den store Lænestol.
Fra saadanne jødiske Historier gled Samtalen over til Jødernes Rolle i den frisindede Literatur og dreiede sig navnlig om Heine. Saasnart Kaffebordet var afdækket, lod Hertz sin Heinemappe tage frem. Den indeholdt mange Breve baade fra og til Digteren, nogle Korrekturark samt enkelte Smaamanuskripter.
Det vilde være den letteste Sag af Verden at lukke den op og i, uden at det kunde sees af Nogen. Denne Tanke gjorde mig hed og kold; jeg kastede det angst paa Bordet og blev ved at gaa rundt i Værelset og skotte til det. Med et havde jeg Brevet i Haanden og pillede med Neglen ved Sammenføiningen; men som om det blot havde været en Distraktion, dreiede jeg det hurtig og studerede ivrig Udskriften.
»Men jeg veed nok, hvad der var i Veien«, vedblev Præsten, »De vilde heller blive inde i Sodom og Gomorrha for at gaae paa Dandsebod og flytte Skilter end komme ud til en skikkelig Landsbypræst forat holde en ærbar og sømmelig Jul.« Samtalen dreiede sig nu hen til forskjellige Personer af fælles Bekjendtskab, om hvilke man skifteviis spurgte og hørte Nyt.
Ellen Urne sad med Vilsac paa en Stenbænk ved Bassinet, og mens hun vædede Spidsen af sine Silkehandsker i dets Vand, sagde hun: -Vilsac ... hvad synes De egenlig om Livet? -Aa, jeg ved ikke om jeg skal rose det. Hr. de Vilsac dreiede Klaphatten mellem sine Ben. Det er bedst for dem, der forstaar at tage tiltakke. -Ja, sagde Ellen, om man var født til at tage tiltakke.
Han hørte det ikke, fulgte Ryttersken i hver Bevægelse og dreiede Hovedet for ikke at gaa glip af noget. Ellen blev rød paa ny. Hun søgte om noget at sige: Er det ikke det sidste Numer i Afdelingen? spurgte hun. -Ja hun er henrivende, sagde Carl og blev ved at sé i Kikkerten. Endelig var Numret forbi. Carl satte Kikkerten fra sig og reiste sig strax: Kan De sidde alene? spurgte han.
Hvad det Sidste angaaer, synes jeg nu ikke, at der er Grund til Klage, saalænge som vi har mange af Peder Sørensens Kompagni hos os.« Efter at have fulgt et Stykke langs med Fjorden dreiede vi ind over Markerne og nærmede os Landsbyen. De hvide Gaarde laae tæt ved Siden af hverandre; hist og her steg en Røgsøile ganske langsomt i Veiret.