United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun var kommen til Gaarden, da hun var en fem-seksogtyve, havde styret Huset for ham til hans fulde Tilfredshed og engang imellem faaet et Barn med ham, ialt fire. Men de var alle døde kort efter Fødselen, og to af dem havde været ligesaa fæle og uhyggelige Misfostre, som Nils Uldahls og Spat-Maries Alexandra.

Han havde engang i Anledning af Spat-Maries Alexandra talt med Fru Rositta om, at saadanne ulykkelige Skabninger straks ved Fødselen burde udslettes af de Levendes Tal; og de havde været fuldstændig enige. Nu skulde han altsaa føre sin Teori ud i Praksis. Men han maatte selvfølgelig handle alene. Han kunde ingen Medvider have. Atter saa han ned mod Barnet, der laa i sin Kurveseng foran ham.

Klokken var godt ti Aften, men det var Fuldmaane; og Johanne havde købt en Flaske Kirsebærrom til femogtredive Øre, som de diverterede sig af. Nu var der faldet lidt Ro over dem, og de gik og talte sagligt-indgaaende om Spat-Maries vanskabte Datter Alexandra. Hun er ikke noget Menneske ! paastod Johanne. Hva' er hun ikke? Hva' er hun da ? spurgte Moderen.

Og da han bøjer Grenene til Side, ser han sin nyfødte Søn og Spat-Maries forfærdelige Alexandra ligge der paa Grønsværet foran sig i den hedeste Omfavnelse ... Hurtig trækker han sin Skitsebog frem og giver sig til at tegne. Det er raat, Isidor! Det er raat! lyder det mod ham fra alle Sider. Men han svarer: Det er ikke mere raat end selve Livet! Og rolig tegner han videre...