United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Adolf, der sad bag en Tapetdør i et lille halvmørkt Rum fuldt af gamle Kotillonsrester, og talte Kontrolmærker fra Forretningen. Adolf junior rev Døren til Butikken op og raabte noget ind: Ja Goddag, nikkede han til Berg og var væk igen. Har De sét det? sagde en af de sløve Malere og pegede paa Døren. -Hvilket? -Arrangementet, sagde han ... Vi har s'gu arbejdet hele Natten.
Nu maa vi blive i Butikken og #staa# op; saa kan man #synke# mere, det er sandt nok, men hvad nytter det, Pengene ruller, og lige tørstig er man. Den sølle, fattige Fisker-Wolle, han er skidt faren nu ... Den Tid kommer maaske, at vi nok maa købe vor Spiritus her inde i Butikken, men skal gaa udentil og drikke.
Hvorledes det gik til, var der ingen, der rigtig vidste. Men pludselig standsede al Snakken i Butikken, og der blev dødsstille. Hans Joensen havde i sin Fuldskab kaldt Bonden fra Sund for Tyv. Kæmpen blev siddende urokkelig paa sin Stol. Ikke en Muskel fortrak sig i hans haarde Ansigt.
Jeg skilles fra Livet uden Bitterhed og i fuld Forstaaelse med min Samvittighed. Jeg har kun den ene Bøn: Tilgiv mig, Far. Din Søn Niels. Nogle Dage efter mødtes Bonden fra Sund og Hans Joensen hos Købmanden inde i Byen. Der var stuvende fuldt af Folk i Butikken. Nogle hang hen over den lange Disk, andre sad paa Bænken udenfor Butikken. Der blev snakket, røget og drukket Øl.
Han knibsede glad med Fingrene i Luften, da han fik Kig paa et fremmed Menneske, der kom ind i Butikken. Det trak maaske op til en Snaps, tænkte han. »Naa, det er #Dem#,« sagde han genkendende til mig. »De har kanske ogsaa faaet Bjergeløn som de andre ferme Folk og kan gi' en lille Svalelse. Hatten af Hovedet, naar jeg taler med Folk som Dem.«
Gamle Fisker-Ole, en bredbringet Kraftkarl, stod oppe i Butikken med sine svære Lænder mod Disken og Benene vidt ud fra sig. Han havde sin sorte Søndagshat paa, og langt ned i Nakken sad den, for helt »redelig« var Ole ikke, dertil havde han drukket for mange Snapse.
Svenden kunde slet ikke svare for Latter ... Saa er det Bedrageri, sagde Ellen. Siden den Tid kom hun aldrig mere i Butikken. Om Aftenen efter, at hun var kommet hjem fra Thorsholm spurgte Bedstefaderen hende, om hun havde bragt Blomsterne op paa Kirkegaarden. Ellen lod, som hun ikke hørte det. Hun havde ikke talt til Bedstefaderen, siden hun kom hjem.
Det er gammel Skik at drikke sig en Dram og en Taar Øl oven paa Tørnen; saa kan der tit staa en Snes Fiskere i Butikken hen langs Disken eller placeret paa Sæbebaljer, Saltkasser og Ærtetønder, og rask gaar da Snakken om Fangsten: hvor mange Snese de fik til Salg og hvormange Undermaalsfisk til egen Fortæring, hvor mange Dræt de drog og om de har haft Vaaddet i Hold paa gamle Vrag paa Havbunden, »Hætter«, som de kalder dem.
-Det er ingen Ting, Konstantin, sagde hun og gik saa igen. Lidt efter lidt blev det stille i Butikken. Adolf kom op og satte sig tungt i Sofaen: Det var en Dag, sagde han. Herluf lo: Naa hvor mange Dusiner Papirs-Tallerkener er der saa solgt til Væggepryd, sagde han. -Gud forbarme sig, sagde Adolf, mange desværre dem sælger vi jo med Tab ... Man maa jo skaffe Folk indenfor sine Døre.
Saa skal jeg love, saa var Wolle velsét i Butikken bagefter. Jeg kunde bare kræve til mig. Det var en dejlige Tid. Vi smed Slatter fra os, saa Gulvet flød os til Støvlevristen men, se #nu# i Tiden er vi færdige at æde Glasset for at bjerge den sidste halve Draabe. I gamle Dage havde vi en Skænkestue for os selv ved Siden af Butikken og kunde sidde ned og drikke.
Dagens Ord